FinansWatch

Mængden af kontanter er steget kraftigt efter coronakrisens indtog

Siden begyndelsen af 2020 er den samlede værdi af de kontanter, som er i omløb, vokset markant, skriver Børsen Pro Finans.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

I maj var der kontanter for 77,9 mia. kr. i omløb – en stigning på godt 10 pct. i løbet af 15 måneder, skriver Børsen Pro Finans med henvisning til tal fra Nationalbanken.

Nationalbanken vil undersøge, hvad forklaringen på stigningen kan være, mens Michael Møller, professor i finansiering ved CBS, peger på negative indlånsrenter for privatkunder og coronakrise som mulige forklaringer.

"Teoretisk set kunne det også skyldes, at corona har styret folks forbrug i retning af ydelser præget af sort arbejde, du betaler sandsynligvis oftere håndværkere sort end rejsebureauer," skriver Michael Møller i en kommentar til Børsen Pro Finans.

Ifølge tal fra Nationalbanken tegner de store sedler med en værdi på 1000 og 500 kr. sig – ikke overraskende – for den største del af den samlede værdi af de kontanter, som er i omløb. Ved udgangen af 2020 udgjorde de to seddeltyper hhv. 38 og 31 pct. af det samlede kontantomløb.

Erhvervsministren freder plovmanden

Arbejdsgruppe skal se på adgang til kontanter 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs