FinansWatch

Lavere nedskrivninger og positive kursreguleringer sender Kreditbankens overskud i vejret

I årets første kvartal peger flere pile den rigtige vej for Kreditbanken, som præciserer forventningerne til året opad.

Kreditbanken har hovedsæde i Aabenraa. | Foto: PR/Kreditbanken

Kreditbanken med base i Aabenraa kom ud af årets første tre måneder med højere indtægter end samme periode sidste år, ligesom overskuddet var i fremgang. Det viser bankens regnskab for første kvartal.

Nettorente- og gebyrindtægterne voksede med godt 3 mio. kr. og landede på 47,9 mio. kr. Det var særligt gebyr- og provisionsindtægter, der spædede til toplinjen.

Også kursreguleringerne bidrog til en forbedret bundlinje. I årets første tre måneder var regnskabsposten positiv med 1,3 mio. kr. mod et minus på 6,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

Endelig faldt Kreditbankens nedskrivninger på udlån. De beløb sig i første kvartal til 1,15 mio. kr. mod 9,78 mio. kr. i samme periode sidste år.

I alt kastede kvartalet et overskud på 16,8 mio. kr. af sig. Det var en markant forbedring i forhold til første kvartal sidste år, hvor overskuddet blev 3,5 mio. kr.

Præciserer forventninger

Banken præciserer samtidig forventningerne i opadgående retning. Tidligere forventede Kreditbanken et overskud før skat på 50-100 mio. kr. Nu lyder forventningerne på et plus på 70-100 mio. kr. før skat.

I en pressemeddelelse konstaterer Lars Frank Jensen, direktør for Kreditbanken, at banken er "kommet godt fra start i 2021".

"At vi i år har lagt noget bedre fra kaj, end vi havde regnet med, skyldes især to forhold. Det skyldes et relativt højt aktivitetsniveau og så det faktum, at coronavirus-krisen fortsat ikke har sat alvorlige spor i vores forretning," siger han i meddelelsen.

Selvom coronakrisen altså har udviklet sig mere positivt end ventet, så holder Kreditbanken fast i en hensættelse til corona-relaterede tab.

"For selv om banken ikke har konstateret væsentlige tab som følge af krisen, vurderer banken fortsat, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at forudse/præcisere de reelle økonomiske virkninger af coronavirus-krisen – også i lyset af udfasningen og afviklingen af statslige hjælpeordninger," skriver Kreditbanken i kvartalsregnskabet.

Bankformand øger sin aktiepost: "Det er en fortsættelse af den støtte, jeg har ydet banken igennem mange år 

Kreditbanken-formand køber aktier for 11,4 mio. kr. 

Mere fra FinansWatch

Banker frygter hvidvasksager med betalingsinstitutter i folden

Det er vanskeligt at navigere mellem betalingsloven og hvidvaskloven. Sådan lyder det fra Sydbank i kølvandet på en ny afgørelse om, at banken har brudt betalingsloven ved at afvise betalingsinstitut. Vejledning fra myndigheder er ikke nok, mener Gert Jonassen, adm. direktør i Al Bank. Styrelse ser ingen regelkollision.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs