FinansWatch

Norsk finanstilsyn fastholder bøde til storbank

Den endelige rapport om DNB er nu færdig, og det norske finanstilsyn holder fast i, at banken skal betale 400 mio. norske kr. i bøde.

DNB har fået en bøde af det norske finanstilsyn. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 7. december sidste år varslede det norske Finanstilsyn DNB om en foreløbig beslutning om en bøde på 400 mio. norske kr., fordi banken havde mangelfuld efterlevelse af reglerne for hvidvask og terrorfinansiering.

Mandag morgen bekræfter Finanstilsynet, at bøden bliver fastholdt i den endelige rapport. Det skriver FinansWatchs norske søstermedie, FinansWatch.no.

"DNB er ikke enig i Finanstilsynets vurdering af manglende prioritering af anti-hvidvaskarbejdet hos bestyrelsen og ledelsen," skriver DNB i en pressemeddelelse.

Storbanken fortæller, at den ikke har været mistænkt eller efterforsket for at have bidraget til hvidvask eller terrorfinansiering. Men den har været involveret i en sag, som omhandler den islandske virksomhed Samherji. Sagen er dog blevet henlagt.

DNB har taget højde for bøden i sit regnskab for 2020.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs