FinansWatch

Ny bank får licens af Finanstilsynet

En ny bank, Kompasbank, har netop fået sin banklicens fra Finanstilsynet. Den forventer at åbne for kunder til sommer.

Michael Hurup Andersen er ny bankdirektør i Kompasbank. | Foto: PR / Kompasbank

Til sommer får Danmark en ny bank, når Kompasbank slår dørene op. Det skriver banken i en pressemeddelelse, efter den mandag har fået sin banklicens fra Finanstilsynet.

Banken vil adskille sig fra konkurrenterne ved, at den har en digital infrastruktur fra fødslen, og så vil den have fokus på markedet for små og mellemstore virksomheder.

"De små og mellemstore virksomheder er essentielle for samfundsøkonomien. De udgør vækstmotoren i økonomien, de skaber nytænkning og innovation, og det er her, der skabes flest nye arbejdspladser og værdi," fortæller stifter og bankdirektør Michael Hurup Andersen i pressemeddelelsen.

Banken mener selv, at dens digitale opbygning vil gøre den meget konkurrencedygtig.

"Vores teknologi sætter os i stand til at drive bankvirksomhed med stor smidighed, effektivitet og lave omkostninger, uden at gå på kompromis med klassiske dyder, som service, ordentlighed og lønsomhed," siger bestyrelsesformand og stiftende investor Jeppe Brøndum i pressemeddelelsen.

FinansWatch har tidligere skrevet om ejerkredsens planer om at åbne en ny bank, og at det er en gruppe erfarne finansfolk, der står bag.

Michael Hurup Andersen, der ifølge pressemeddelelsen har fået titel af bankdirektør, har tidligere arbejdet i Saxo Bank, men har også arbejdet i både Deloitte og konsulentvirksomheden Alvarez & Marsal.

Bestyrelsesformanden Jeppe Brøndum har gennem de seneste 10 år været chef for investeringsselskabet Blackstone i Danmark.

Derudover er Christian Motzfeldt, der tidligere var topchef i statens investeringsselskab, Vækstfonden, er en del af bestyrelsen. Resten af bestyrelsen er Johan Lorenzen, Cecilia Hultén og Ian Wilson.

Der står desuden en række investorer bag Kompasbank. Jacob Wandt, der blandt andet er kendt for at grundlægge og sælge virksomheden E-conomic, er en af dem, og Christian Frahm, der via sit selskab United Fintech køber op i fintechselskaber, er en anden. Søren Fryland Møller, en del af stifterfamilien i Formuepleje ejer i dag IPQ Capital og er også blandt investorerne.

Erfarne finansfolk på vej med ny bank 

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs