
Valutareserven i Nationalbanken faldt i januar med 11,4 mia. kr. til 427,6 mia. kr.
Det meddeler Nationalbanken.
Udviklingen afspejler, at Nationalbanken i perioden netto har solgt valuta for 1,4 mia. kr., og at staten netto har nedbragt lån i udlandet for 10 mia. kr.
Nationalbanken intervenerede ikke i valutamarkedet i månedens løb.
Næppe renteløft trods stærk krone
"Nationalbanken blander sig derved ikke markedet, og det på trods af at kronekursen i øjeblikket befinder sig tæt på 743,70, hvilket er det stærkeste siden 2017. Nationalbanken sikre efter en paritetskurs på 746,038," konstaterer økonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad i en kommentar.
Trods den stærke krone venter hverken han eller cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen en selvstædig dansk rentenedsættelse ligger lige om hjørnet.
"Hvis der skulle opstå et mere mærkbart styrkelsespres på den danske krone ventes Nationalbanken i første omgang at ty til valutaintervention," vurderer Jes Asmussen.
Mere fra FinansWatch
APC-stifter giver chefstafetten videre: "Spørger du mig, om jeg ville gøre det om, er svaret nej tak
Stifter og adm. direktør i APC Forsikringsmægler Peter Lindblad har fra 1. april givet stafetten som CEO videre til Thomas Rydahl. Selv fortsætter han som bestyrelsesformand lidt endnu, formentlig til udgangen af 2023, hvor den svenske mæglerkæde Söderberg & Partners skal have besluttet, om de køber de 50,1 pct. af aktierne i APC, som Lindblad stadig ejer.