
Norges Banks vicedirektør Jon Nicolaisen stopper i banken øjeblikkeligt. Det sker, fordi han ikke har kunnet opnå sikkerhedsgodkendelse, skriver Bloomberg News.
Jon Nicolaisen har været vicedirektør i den norske centralbank siden 2014 og oplyser ifølge Bloomberg, at han ikke har kunnet få fornyet sin sikkerhedsgodkendelse, da hans hustru er kinesisk statsborger med bopæl i Kina, hvor han støtter hende økonomisk.
Nicolaisen oplyser i øvrigt, at den centrale myndighed har oplyst, at der ikke er noget ved ham personligt, der forhindrer en sikkerhedsgodkendelse.