FinansWatch

Credit Suisse flager nedskrivning på 2,8 mia. kr. på aktiepost i investeringsselskab

En amerikansk kapitalfond har været et dyrt bekendtskab for Credit Suisse.

Credit Suisse taber penge på kapitalfond. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Den schweiziske storbank Credit Suisse venter at tage en nedskrivning på omkring 450 mio. dollar svarende til cirka 2,8 mia. kr. på sin ejerandel i det amerikanske investeringsselskab York Capital Management.

Det skriver Financial Times og Reuters.

Det sker, fordi York Capital Management har annonceret planer om at afvikle sin europæiske hedgefond-forretning og vil skille sin forretning for Asien og Stillehavsområdet ud som en ny og separat hedgefond. Credit Suisse vil forblive investor i sidstnævnte, skriver Financial Times.

Ifølge mediet vil nedskrivningen indgå i regnskabet for fjerde kvartal.

Nedskrivningen ændrer dog ikke på Credit Suisses nuværende forventninger til udlodningen for 2020 og 2012, skriver Reuters.

Credit Suisse investerede omkring 425 mio. dollar i York Capital Management for omkring ti år siden, og ved udgangen af 2019 repræsenterede investeringsselskabet cirka 1 pct. af Credit Suisses samlede aktiver under forvaltning.

Credit Suisse-aktien stiger tirsdag eftermiddag 2,1 pct. på børsen i Schweiz.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere