FinansWatch

Tilsynsboss advarer banker i jubilæumsinterview: Omdømme er en risiko for den finansielle stabilitet

10 ÅR MED FINANSWATCH: Finanskrisen og en række møgsager har gjort det seneste årti helt særligt i den finansielle sektor, lyder det fra flere finansspidser, som vender blikket bagud i anledning af, at FinansWatch fylder 10 år. Tilsynschef ser i den forbindelse med bekymring på bankernes omdømme.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Når man ser tilbage på det seneste årti med finansielle briller, er der nok at tage fat på. Den største finansielle krise siden 1929, bankkrak og talrige fusioner.

Læg dertil den stigende regulering, et hav af møgsager i form af særligt Danske Banks hvidvasksag, presset fra nye finanstjenester, negative indlånsrenter, som ingen troede kunne komme på tale. Og nu coronakrisen.

På den måde blev 10'erne i den danske finanssektor helt særlige, lyder det fra Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard, og Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, der ser tilbage på tiden fra 2010 og frem i anledning af, at FinansWatch kan fejre 10 års jubilæum 1. december 2020.

Du troede, at tredje verdenskrig var brudt ud. Men på gaden kunne man ikke mærke noget.

Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, om finanskrisens begyndelse

Som finansjournalist på FinansWatch har der altså været rigeligt at skrive om, og netop som følge af de negative sager er det gået så vidt, at tilsynsdirektør Jesper Berg nu advarer om, at bankernes omdømmeproblemer kan blive en risiko for hele den finansielle stabilitet.

"Det gælder ikke alene Danske Bank, men også andre, som har fået f.eks. en hvidvasksag på nakken, så behøver man ikke kigge på meget andet end på aktiekursen for at se, hvor meget det rykker sig. Så det er blevet et problem," siger Jesper Berg til FinansWatch.

Frygt for tredje verdenskrig

Danske Banks hvidvasksag i Estland strakte sig fra 2007 til 2019, hvor man endte med at blive smidt ud af landet af de estiske myndigheder. Banken var dog på vej til at lukke de baltiske forretninger ned - en eksponering, som banken havde fået ved købet af Sampo Bank umiddelbart før finanskrisen. Men også Jyske Bank, Nordea, Skjern Bank og Arbejdernes Landsbank har fået kritik for deres hvidvaskforsvar.

Jesper Berg understreger, at det heldigvis stadig er sådan, at det finansielle system fungerer, og at alle de gode ting, som man nogle gange glemmer, men som det finansielle system leverer, stadig bliver leveret, ligesom der stadig er en tryghed og tillid hos forbrugerne og virksomhederne på trods af møgsagerne.

Ulrik Nødgaard, der er tidligere direktør for Finanstilsynet, men i dag er direktør for bankernes interesseorganisation i form af Finans Danmark, erkender da også over for FinansWatch, at der har været for mange dårlige sager.

"Et af de største komplekser er hvidvaskområdet, hvor der har været beklagelige sager, og der er også sager, som er ved at blive undersøgt af myndighederne. Alle i sektoren vil gerne have været de sager foruden," siger Ulrik Nødgaard.

"Men det vigtige spørgsmål her er også, om vi har taget ved lære af sagerne. Og der tror jeg, at vi kan sige ret klart, at det har vi," siger han og henviser bl.a. til den kraftige opgradering, som bankerne har foretaget af deres hvidvasksystemer og bemandingen i forhold til at undgå at blive misbrugt til finansiel kriminalitet.

Global finanskrise ramte

Da FinansWatch blev etableret med tre skrivende journalister ved udgangen af 2010, befandt Danmark sig fortsat i en finansiel krise. De mest dramatiske år - 2008 og 2009 - var overstået, men myndighederne og finanssektoren stod tilbage med et stort oprydningsarbejde.

Adskillige banker havde haft alt for meget fart på og var kørt ud over vækstens afgrund. Aktiekurser og boligpriser var styrtet i grus. Og den optimisme, som herskede op gennem nullerne i en rus af stigende aktiekurser og friværdier, var blevet afløst af bekymringer for fremtiden.

Ikke siden den store depression i 1929 havde en så kraftfuld finansiel krise ramt den globale økonomi. Men skal man forklare finanskrisens begyndelse, er man nødt til at trække linjen tilbage til 2007, lyder det fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, der dengang var chef for markedsafdelingen i Nationalbanken.

"Jeg kan huske det meget tydeligt. Pludselig skete der noget i slutningen af juli og starten af august 2007. Du troede, at tredje verdenskrig var brudt ud. Men på gaden kunne man ikke mærke noget. Men markederne gik fuldstændig i sort, især interbankmarkedet, hvor man ikke ville udveksle likviditet med hinanden, og som ellers er et nøglemarked for pengeinstitutter," siger han.

Hjertet holdt op med at slå

Han forklarer, at der var mange udenfor den kreds, som han var en del af, der mente, at de var "hysteriske kællinger," men det var ifølge Jesper Berg tydeligt, at der skete noget helt specielt i sommeren 2007.

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc7d0ynno86ht1bgmx87it.jpg
Jesper Berg Foto: Jens Henrik Daugaard/ERH

Jesper Berg forlod Nationalbanken som chef for området Finansiel Stabilitet i april 2010 og rejste til Nykredit. Om årene omkring 2010 siger han:

"Hele det finansielle systems hjerte holdt jo nærmest op med at slå og sende blod ud til resten af økonomien. Det gjorde, at vi fik en kreditklemme af en anden verden, og det ramte realøkonomien og bankerne. Det var kun, fordi vi havde nogle mennesker i centrale positioner, som havde tænkt over tingene og havde studeret dem, at vi undgik at få en gentagelse af 1930'erne," siger han og henviser til topfolk i USA som den tidligere centralbankchef Ben Bernanke, de tidligere finansministre Henry Paulson og Timothy Geithner.

Jesper Berg var underdirektør i Nykredit i årene efter finanskrisen og siger, at realkreditkæmpen kom "nogenlunde fornuftigt" gennem krisen, hvis man ser bort fra Forstædernes Bank - en fejlslagen overtagelse, som kostede finanskoncernen dyrt.

"Men Nykredits lånebog voksede ganske betragteligt, fordi bankerne havde problemer. Det danske realkreditmarked fungerede jo rigtig godt gennem finanskrisen og var med til at opretholde kreditgivningen for dem, der havde noget at stille som sikkerhed. Det nød Nykredit godt af," siger Jesper Berg.

"Samtidig var en af de ting, som skete efter finanskrisen, at de regulatoriske krav blev strammet, og det var en mere fundamental udfordring for Nykredits forretningsmodel, og det var en af de ting, som jeg arbejdede med," siger han og henviser til indførelsen af nye kapital- og likviditetskrav samt diskussionen om, hvor likvide danske realkreditobligationer egentlig var.

Sætter spørgsmålstegn ved stigende regulering

Jesper Berg blev i 2015 udpeget som direktør for Finanstilsynet. I de senere år har han skullet stå i spidsen for indarbejdelsen af den massive mængde af regler og lovkrav, som er skyllet ind over finanssektoren i perioden.

Selvom han hilser opstramningerne velkommen, peger han dog også på, at man nu er på et niveau af regulering, der gør, at man skal overveje, om man skal fortsætte ad samme sti.

"Reguleringens kompleksitet og længde er steget ganske betragteligt. Det tror jeg da godt, at man kan stille spørgsmål ved, om den udvikling er holdbar? Problemet er, at alle blev jo skræmte af finanskrisen, men det stiller enorme krav til os som tilsyn og til virksomheder, der er omfattet af reguleringen," siger Jesper Berg.

Da Jesper Berg skiftede til Finanstilsynet, overtog han posten fra Ulrik Nødgaard, der havde været direktør for tilsynet fra 2010 og frem til 2015. Han husker om sine første år i Finanstilsynet, at der var nok at tage fat på.

De første bankpakker havde Folketinget vedtaget i 2008 og 2009, så man bl.a. tilførte landets banker store lånefaciliteter, heriblandt til landets største bank, Danske Bank, som var kommet i alvorlige problemer som følge af et fejlslagent ekspansionseventyr i Irland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc7d4gl6gt4u8qfk0k1np.jpg
Ulrik Nødgaard Foto: Melissa Kühn Hjerrild

"Det, der skete fra 2010 og frem, var på mange måder et oprydningsarbejde. Dels var der banker, som havde fået noget på bogen, som gjorde ondt og belastede deres regnskab og balance, og som skulle håndteres," siger han.

"Der var også mange banker, der havde problemer med deres funding-struktur, fordi man havde kørt den ret aggressivt op i årene op til finanskrisen. Det handlede om at komme på plads."

Støtter indgreb på boligmarkedet

Nu er finanssektoren sektoren ifølge Nødgaard dog er et helt andet sted. I øjeblikket svømmer sektoren i likviditet og indlån, ligesom myndighederne og bankerne har ryddet op i de problemer, der opstod under finanskrisen.

"Fra politisk side havde man bestemt, at 2008 aldrig skulle gentage sig," siger Ulrik Nødgaard og forklarer, at den stigende regulering har fyldt lige siden og nu er blevet meget mere indgribende i bankernes forretninger.

På den anden side vil kunderne måske sige, at reguleringen er kommet, fordi man netop skal undgå lignende kriser igen, spørger FinansWatch Ulrik Nødgaard?

"Jeg vil meget gerne benytte det spørgsmål til at gøre op med, at fordi man kommer fra sektoren, er man imod regulering og kæmper imod det. Vi kæmper imod nogle typer af regulering. Det gør vi. Helt sikkert. Men meget af det står vi sådan set bag," siger han.

Han nævner, at man bl.a. støtter mange af de grundlæggende krav, der er kommet til bankernes polstring. Tag f.eks. de geværgreb, der er lavet for at tage toppen af farten på boligmarkedet, siger han.

"Det er faktisk ting, som vi har bakket op om," siger han og understreger, at man har en "differentieret tilgang" til spørgsmålet.

Den stigende regulering har medført stigende omkostninger hos bankerne, herunder stigende omkostninger til den informationsteknologi, der skal sikre, at bankerne lever op til den gældende lovgivning.

En af løsningerne for bankerne har været at deltage i opkøb og fusioner, hvorved at bankerne kan opnå stordriftsfordele og såkaldte synergieffekter, der typisk dækker over besparelser ved filiallukninger og fyringer. Den seneste fusion i rækken skete, da Vestjysk Bank i sidste uge meldte ud, at man ønsker at overtage Den Jyske Sparekasse med opbakning fra begge bankers bestyrelser.

Negative renter

Stordriftsfordele kompenserer også for det pres, som bankerne i efterhånden mange år har oplevet på deres renteindtægter på grund af det lave renteniveau.

Under panikken i 2008 steg de lange renter kortvarigt og toppede omkring 7 pct. for et 30-årigt lån med fast rente. Siden har centralbanker verden over ført en historisk ekspansiv pengepolitik for at nå deres inflationsmål. Udviklingen har dog været, at renterne - bortset fra under coronakrisens første måneder - blot er faldet og faldet.

Det er en omskrivning af alle lærebøger om bankvirksomhed

Ulrik Nødgaard, direktør for Finans Danmark

Først kom historierne om, at nogle boligejere med flexlån og lav gæld i huset ligefrem fik penge for at låne penge, og sidste år valgte Jyske Bank som den første bank så at indføre negative renter på indlånskonti. Flere af konkurrenterne er siden fulgt trop, og i en række banker skal kunder med indskud over 100.000 kr. nu betale negativ rente af deres indlån. Jesper Berg kalder udviklingen for den mest markante trend i det seneste årti.

"Det er jo drevet af centralbankernes udfordringer med paradoksalt nok at få inflationen op, som også er præget af de udfordringer, der er indenfor euro-området med en række økonomier i Sydeurop," siger Jesper Berg.

"Det har altså ramt og påvirket den finansielle sektor. Indtil videre - blandt andet på grund af nogle af de regulatoriske krav, der er kommet efter krisen - har sektoren været meget robust, og det skal vi virkelig være glade for med den situation, som vi står i i dag," siger han og nævner coronakrisen.

Lave boligrenter

Ulrik Nødgaard hos Finans Danmark siger, at det er naturligt, at bankerne er begyndt at opkræve negative renter på indlånskonti.

"Bankerne har været i en situation, hvor de i en periode har taget imod nogle indlån, som de har forrentet højere, end de selv kunne placere pengene til. Det er klart, at det er en omskrivning af alle lærebøger om bankvirksomhed," siger Ulrik Nødgaard.

Der er sikkert en masse bankdirektører, som har frygtet, at de negative renter ville medføre dårlige sager i mediebilledet. Det har man undgået. Hvad er forklaringen på det?

"Jeg håber, at det er, fordi den sunde fornuft har vundet. Jeg tror godt, at folk kan forstå, at man ikke kan sælge en vare til under indkøbspris i al evighed. Det kan man ikke i alle mulige andre brancher, og det kan man heller ikke i finanssektoren. Folk kan godt se, at det ikke hænger sammen."

Mens 2010 stadig stod i finanskrisens tegn, så blev 2020 et år i coronakrisens tegn. Indtil videre er landets banker sluppet nådigt sammenlignet med de hårdest ramte erhverv, mens coronakrisen har pustet yderligere til digitaliseringen af samfundet.

På ryggen af det er særligt de amerikanske tech-giganter steget voldsomt i markedsværdi, og når det gælder konkurrencen fra giganterne på den anden side af Atlanten, er det også en trend, som vil optage Ulrik Nødgaard betydeligt i de kommende år.

"Der er ingen tvivl om, at der er nogle meget dygtige, kompetente og stærke spillere ude i verdensøkonomien og i særdeleshed i USA, som også sidder og kigger ind i, hvad der laves i den finansielle sektor. Og det er da en mulig game-changer," siger han.

Men ordet 'mulig' er afgørende, understreger han.

"For jeg synes, at vi starter et fornuftigt sted som banksektor. Jeg mener ikke, at det er givet, hvad det ender med, men det skærper kravene til, at vi kan levere nogle lækre digitale løsninger."

Se videointerview med Ulrik Nødgaard om de seneste 10 år i finanssektoren nedenfor:

Video: Ulrik Nødgaard klandrer finansmyndigheder for at håndtere corona ringere end i udlandet

10 år i forandring - FinansWatch fylder rundt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere