FinansWatch

Nedskrivninger gør indhug i overskuddet hos Nordfyns Bank

Nordfyns Bank må se en vigende indtjening i øjnene for årets første ni måneder, men fastholder forventningerne til året.

Foto: PR/Nordfyns Bank

Nordfyns Bank må se indtjeningen vige i årets første ni måneder, der har været præget af et mindre bidrag fra kursreguleringer og øgede nedskrivninger blandt andet som følge coronakrisen.

Udviklingen er dog bedret i løbet af tredje kvartal, og banken fastholder de opjusterede forventninger fra den 8. oktober om et resultat før skat på 20-30 kr.

Det fremgår af regnskabet for årets første tre kvartaler.

På toplinjen faldt netto rente- og gebyrindtægterne marginalt til 142,3 mio. kr. fra 142,7 mio. kr.

En stigning i udgifterne medvirkede desuden til, at basisindtjeningen faldt til 31,7 mio. kr. fra 37,2 mio. kr.

De helt store afvigelser er dog at finde længere nede i regnskabet.

Således faldt kursreguleringerne til 6,7 mio. kr. fra 14 mio. kr. i tredje kvartal sidste år, hvor banken hentede en gevinst på 3,4 mio. kr. i forbindelse med salg af sin ejerandel i Sparinvest.

Nedskrivningerne steg til 21 mio. kr. fra 5,8 mio. kr.

"I de samlede tab og nedskrivninger på udlån med videre er der indregnet et ledelsesmæssigt skøn på 10 mio. kr. til øget nedskrivningsbehov som følge af usikkerheden omkring den økonomiske effekt afledt af covid-19," skriver banken.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere