FinansWatch

Arne-aftale kan give dobbelt slag til banker med velbeslåede direktører

Det er ikke blot særskatten, landets største banker kan ærgre sig over. De står nemlig også til at miste fradrag for lønningerne til de allermest velbetalte direktører.

Mette Frederiksen (S), til venstre, og hendes parti sørgede med et bredt forlig for, at det nu bliver bryggerimedarbejderen Arnes, til højre, tur til at gå tidligere på pension. Samtidigt er det også blevet finanssektorens tur til at betale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den danske finanssektor vil fremover få lov til at medfinansiere bryggerimedarbejderen Arne og hans kollegers tidligere pension gennem en særskat til finanssektoren.

Men for de største selskaber med de mest velbetalte direktører, er der udsigt til et dobbelt nederlag. Virksomheder kan nemlig heller ikke trække vederlag for over 7 mio. kr. pr. medarbejder fra i skatten.

Det skal i 2023 bidrage med 700 mio. kr. før tilbageløb, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse, og hvis praksis ikke ændres i landets virksomheder. Det regner ministeriet dog med, at der bliver gjort. Herefter bliver det forventede merprovenu barberet ned til 150 mio. kr.

For bankerne ser blot to af de systemisk vigtige, SIFI'er, ud til at gå fri baseret på tal fra årsrapport i 2019. Det drejer sig om Sydbank, hvor adm. direktør Karen Frøsig tjente lige under 7 mio. kr. i det seneste år, og Spar Nord, der ligger væsentligt under.

Men anderledes ser det altså ud i Jyske Bank, Danske Bank og Nykredit. Nordea opgør ikke lønniveauet på de danske direktører.

Danske Bank tager toppen

Det samlede vederlag i bankerne tæller typisk en fast løn og variabel løn. Men tilbydes fri bil eller bolig indgår værdien af dette også.

I Jyske Bank ville fire medlemmer af direktionens løn i 2019 blive ramt. Ordførende direktør Anders Dam lå i top med 9,9 mio. kr. i vederlag, mens bankdirektør Niels Erik Jakobsen lå i bund med 7,8 mio. kr. I den lavere del af spændet findes Per Skovhus og Peter Schleidt.

Den mest vellønnede findes dog i landets største bank, hvor Chris Vogelzang som øverste leder af Danske Bank indtager førstepladsen. I 2019 lå det samlede vederlag på knap 21 mio. kr. - en del af dette er dog sign on bonus. Til gengæld var han kun ansat i godt et halvt år.

Også compliancedirektøren Philippe Vollot fik en betydelig del af sit vederlag i bonus ved ansættelsen. Samlet lå vederlaget på 10,8 mio. kr. Det gør ham til banken og branchens tredjebedst lønnede direktør ifølge opgørelsen. I alt oversteg seks medarbejdere vederlag 7 mio. kr. i 2019.

Siden da har dog været en række organisationsændringer, og direktionen i oktober 2020, er ikke den samme som ved udgangen af 2019. Samtidig er et ekstra lag under direktionen blevet oprustet, men lønnen for dette lag er ikke kendt.

Tre mand i Nykredit

Branchens næstbedst lønnede direktør finder man i Nykredit, hvor Michael Rasmussen i efterhånden mange år har svinget taktstokken som adm. direktør. Hans samlede vederlag beløb sig til 13,9 mio. kr. i 2019.

Foruden Michael Rasmussen modtog direktionsmedlemmerne Anders Jensen og David Helleman også en løn, der fra 2023 ikke vil være fuldt fradragsberettiget.

Som nævnt forventer Skatteministeriet, at indtægten ved tiltaget vil falde betragteligt, når man medregner adfærdsændringer.

FinansWatch har derfor forsøgt at indhente kommentarer fra bestyrelsesformændene i de enkelte organisationer for at høre, om det er planen at sænke lønnen, når fradragsmulighederne forringes.

Jyske Bank, Nykredit og Danske Bank oplyser, at bestyrelsen ikke ønsker at kommentere sagen.

DF måtte sluge særskat: Øget konkurrence mellem banker skal nu afbøde prisstigninger

Partier bag Arne-skat: Regningen må ikke ramme kunderne

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere