FinansWatch

Chef for Fed i Kansas City: Opsving langtfra fuldendt - det kan ramme bankerne

Økonomiske udfordringer for amerikanerne kan i sidste ende ramme bankerne, lyder det fra chef for afdeling af landets centralbank.

Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205

Esther George, der er direktør for den amerikanske centralbank, Federal Reserves (Fed), distrikt i Kansas City ser, at de økonomiske udfodringer for de amerikanske husholdninger og virksomheder kan ramme bankerne i landet, da den økonomiske genrejsning er langt fra færdig.

"Den økonomiske genopretning er langt fra fuldendt. Pres på husholdningernes og virksomhedernes balancer har siden marts skabt skrøbeligheder, der stadig kan true bankindtjeningerne og evnen til at absorbere tab i en tid," sagde Esther George i en tale fredag, ifølge Bloomberg News.

"Når krisen engang er bag os, vil det være essentielt for nationens økonomiske og finansielle stabilitet og for den langsigtede sundhed i et diversificeret banksystem at fastholde robuste kapitalniveauer i de største banker."

Federal Reserve har da også under coronakrisen forbudt de store banker på Wall Street at købe aktier tilbage, ligesom de har fået at vide, at de ikke må øge deres udbytter. Den beslutning ventes centralbanken at forlænge til udgangen af året.

Esther George peger desuden på, at de mindre banker, som ikke har så mange handelsindtægter og store afkast på egne investeringr, i forvejen har oplevet pres på kapitalniveauet på grund af udfordret indtjening på baggrund af lave renter gennem lang tid.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere