FinansWatch

Commerzbank godt ud af andet kvartal: Men ser underskud for året

Potentielle restruktureringsomkostninger ventes at give et negativt nettoresultat for hele året i tyske Commerzbank.

Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

Commerzbank fik et større overskud end ventet i andet kvartal, mens efter indregning af "potentielle" restruktureringsomkostninger venter banken for hele året et negativt nettoresultat.

I andet kvartal skabte den tyske bank et nettoresultat på 220 mio. euro, hvilket var mere end dobbelt så meget som ventet, idet analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter et resultat på 93,8 mio. euro.

Indtægterne landede på 2,27 mia. euro, hvilket var tæt på det ventede niveau, mens driftsindtjeningen på 205 mio. euro var et stykke over forventningerne på 150,6 mio. euro.

Der var også en lille positiv overraskelse på nedskrivningssiden, idet de opgøres til 469 mio. euro mod estimeret 499,9 mio. euro.

Commerzbank venter for hele året et såkaldt risikoresultat på mellem 1,3 og 1,5 mia. euro, men fratrukket potentielle restruktureringsomkostninger venter banken et negativt nettoresultat for året.

Tysk storbank får ny bestyrelsesfomand

Medie: Tysk storbank overvejer massive besparelser

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere