FinansWatch

Trods "konkurrencedygtig" løn stiger bankchefers lønpose også med finansansattes overenskomst

Ifølge bankforsker strider det imod aktionærernes interesse, at lønnen til direktionen hos flere banker – udover at skulle være markedskonform – følger lønudviklingen i den overenskomst, som arbejdsmarkedets parter har indgået om en 6 procents lønstigning. Fagforbundsformand ser imidlertid intet problem.

Adm. direktør for Sydbank, Karen Frøsig Foto: PR/Sydbank

Flere bankbossers løn baserer sig ikke alene på, hvad bestyrelserne tildeler dem i forhold til den værdi, som lederne skaber, og hvad konkurrenterne i øvrigt giver i direktørlønninger.

Således er flere bankchefer som minimum også sikret den lønstigning, som medarbejderne har ret til som følge af overenskomsten for finansansatte. I hvert fald sålænge de pågældende lønpolitikker står uændret.

Lønnen til direktionen hos bl.a. den tredjestørste danske bank, Sydbank, fastsættes til dels ud fra markedsniveauet, men også ud fra lønreguleringen i den overenskomst, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet har indgået. Det oplyser banken selv om sin lønpolitik for direktionen.

Det samme gør sig gældende for den nordiske storbank Nordeas danske ledelse, der til dels ønsker at tilbyde en "konkurrencedygtig og markedskonform aflønning og vilkår," som banken oplyser til FinansWatch.

Men lønudviklingen følger også den kollektive sektoroverenskomst mellem FA og Finansforbundet og bankens egen virksomhedsoverenskomst mellem Nordea og Finansforbundet i Nordea i Danmark, oplyser banken.

Bankforsker: Ikke aktionærvenligt

Selvom de fleste af de to bankers nærmeste konkurrenter i form af SIFI-bankerne ikke oplyser noget lignende, er det ifølge bankforsker Lars Krull ikke usædvanligt, at bankdirektørers lønudvikling også følger den aftalte lønudvikling i overenskomsten.

Også selvom overenskomsten i udgangspunkt angår medarbejdernes forhold og ikke ledelelsen. Lars Krull kalder det uheldigt set med aktionærernes briller.

"På den ene side kan det være fornuftigt, at direktøren og bestyrelsesformanden ikke hele tiden skal gå og tale om løn, men set fra et aktionær- og ejersynspunkt er det ufornuftigt," siger Lars Krull, bankforsker ved Aalborg Universitet, til FinansWatch.

"For det betyder, at direktørerne på nogle punkter har en interesse i, at medarbejdernes lønudvikling stiger, når der forhandles overenskomst, fordi det så betyder, at direktørerne selv stiger i løn," fortsætter han.

Sydbank og Nordea har ikke nogen kommentarer til udsagnet.

Sværere at blive sat ned i løn

En stikprøve blandt de mindre banker viser også, at modellen ikke er usædvanlig. Eksempelvis bruger Jutlander Bank nogenlunde samme formulering som Sydbank i sin lønpolitik for direktionen:

"Ved den årlige vurdering af direktionens aflønning foretages en vurdering af markedsniveauet. Direktionens aflønning reguleres derudover svarende til den regulering, der finder sted for medarbejdere i henhold til den indgåede overenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet," oplyser Jutlander Bank i lønpolitikken.

Lollands Bank skriver også i sin lønpolitik, at direktionslønninger følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet, men her fremgår det omvendt ikke, at lønnen også fastsættes udfra markedsniveauet.

Den seneste overenskomst indgået mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet indebærer en lønstigning på 6 pct. henover de næste tre år, fordelt med en årlig stigning på 2 pct. om året.

Ifølge iagttagere af branchen er en konkret udfordring, at det dermed bliver svært at sætte pågældende direktører ned i løn, når det fremgår, at de som minimum modtager den lønstigning, som er aftalt i overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, mens de samtidig skal have en løn, der er markedskonform.

Sydbank: Vi kan godt sætte direktører ned i løn

Men ifølge Sydbanks kommunikationsdirektør, Søren Hansen Reumert, kan medlemmerne af Sydbanks direktion godt sættes ned i løn, og han tilføjer, at direktionen har de samme vilkår som medarbejderne, lyder det i et skriftligt svar.

Om begrundelsen for valget af denne model udtaler han, at sådan har det hele tiden været - i hvert fald siden banken begyndte at nedfælde sin lønpolitik i 2011. Men lønningsforholdene fremgår nu mere eksplicit for direktionen, der består af tre medlemmer udover topchef Karen Frøsig.

"Politikken blev revideret i år, da der kom krav om, at den både skulle opfylde aktionærrettighedsdirektivet og FIL (lov om finansiel virksomhed, red.). Så hele politikken har været igennem en justering, og nu fremstår det måske bare mere eksplicit," udtaler Søren Hansen Reumert i et skriftligt svar.

Formand: Ikke et problem

Finansforbundets formand, Kent Petersen, kan heller ikke se noget odiøst i, at topchefers lønninger også som minimum afspejler lønudviklingen i den overenskomst, som han har været med til at forhandle på vegne af medlemmerne.

"Jeg synes, at det er lidt teoretisk at sige, at fordi ledelsens løn også følger overenskomsten, så har man en interesse i at forhandle så gode overenskomster hjem som muligt set fra medarbejdernes synspunkt," siger han med henvisning til bankforsker Lars Krulls synspunkt.

"For mig at se er det helt fint, at bankledelser transparent fortæller, at man bl.a. vælger at lade lønnen følge lønudviklingen i overenskomsten, der er et udtryk for lønudviklingen i branchen og prisudviklingen i samfundet. Belønningsmodellen er aftalt med bestyrelsen, så hvis aktionærerne er utilfredse, kan de vælge en ny bestyrelse," siger Kent Petersen.

Han tilføjer, at når man kigger på ansvaret i den finansielle sektor, er det stærkt stigende, og derfor har der også været nogle forholdsvis store lønstigninger hos direktionerne, forklarer han.

"Det er et forhold, der ligger mellem bestyrelsen og aktionærerne på den ene side og direktionen på den anden side, men man kan selvfølgelig sige, at store lønstigninger til direktioner kan se problematisk ud, hvis man samtidig indfører besparelser på medarbejdersiden," tilføjer fagforbundsformanden.

Danske Bank-direktion følger ikke overenskomststigning

FinansWatch har spurgt landets øvrige store banker banker om, hvordan deres lønpolitik for direktionen er skruet sammen på området, eftersom direktionerne ifølge bankforsker Lars Krull godt kan have samme model som Sydbank, uden at de behøver at oplyse om det.

Hos landets næststørste bank, Jyske Bank, kommenterer man "af princip ikke på indholdet af direktionens kontrakter," men fra landets største bank, Danske Bank, er svaret klart. Her lader man ikke direktionens løn følge lønudviklingen i overenskomsten.

"Direktionens lønudvikling følger ikke lønudviklingen i overensomkosten mellem Finansforbundet og FA. Det betyder bl.a. at vores direktionsmedlemmer ikke er garanteret en bestemt årlig lønudvikling," udtaler HR-direktør, Karsten Breum, i et skriftligt svar til FinansWatch.

"Direktionen er ansat af vores bestyrelse. Dermed er det bestyrelsen, der fastsætter de enkelte direktionsmedlemmers lønniveau. På årligt basis vurderes direktionsmedlemmernes lønniveau i forhold til vores danske, nordiske og europæiske nærmeste konkurrenter."

Det samme gør sig gældende for Spar Nord, oplyser bankens afdelingsdirektør Leif Lind Simonsen.

"Der sker således ikke den automatiske regulering, som ellers gør sig gældende for medarbejderne," udtaler han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Handelsbanken grundet ferie.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere