FinansWatch

Jesper Berg til svage banker: Find en stærk partner inden I havner i Finansiel Stabilitet

Årets Finansvirksomhed: Finanstilsynets direktør er fortrøstningsfuld. I forhold til alle tidligere kriser i de seneste 50 år er det første gang, at Danmark møder en krise med både en sund samfundsøkonomi og en sund finansiel sektor. Men der er svage banker, der kommer i problemer, og de skal finde en partner nu, siger han i interview med FinansWatch.

Foto: Watch Medier/Jan Bjarke Mindegaard

I en veltrimmet prydhave i Vedbæk nord for København har direktør Jesper Berg i tre måneder styret slagets gang i Finanstilsynet under coronakrisen.

I anledning af kåringen af Årets Finansvirksomhed besøger FinansWatch tilsynsdirektøren for at høre, om der overhovedet er noget at fejre i en banksektor, der endnu engang er blevet udsat for massiv kritik af offentligheden?

Det er der, mener Jesper Berg, der for nyligt har nærstuderet de seneste 50 års kriser i Danmark: To oliekriser i 1970'erne. Kartoffelkur og EMS-uro i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Dotcom-nedturen i starten af nullerne og så den store finanskrise i 2008.

"Alle de kriser har været karakteriseret ved, at enten var dansk økonomis balanceproblemer store, eller også var den finansielle sektor ikke i god form."

"Her står vi i en situation, hvor begge forhold er positive, nemlig at dansk økonomi er i super form i udgangspunktet, og danske kreditinstitutter er bedre kapitaliseret, end de var i forbindelse med eksempelvis finanskrisen," siger han i et videointerview med FinansWatch.

Og så er der det lille, men væsentlige "men".

Skal gribe rettidigt ind

Tilsynet har arbejdet på højtryk for først at skabe overblik og har, særligt i starten af krisen, sendt en byge af nye tiltag, præciseringer og ændringer af reguleringen på banen.

Ifølge Jesper Berg er tilsynet inde i en ny fase. Det er klassisk "tilsynskrisehåndtering", som han kalder det.

"Der kan være er dønninger, der kan overstige de diger, vi har bygget," siger han.

For tilsynet er det helt afgørende, at der gribes rettidigt ind.

"At gribe ind rettidigt er vigtigt. Hvis et pengeinstitut kommer i problemer, er det meget nemmere at håndtere, mens der stadig er kapital, fordi så er det aktionærerne, der skal bære tabet. Det er dem, der stiller den mest risikovillige kapital til rådighed. Når først der er tvivl om kapitalen, så kommer vi i en situation, hvor kreditorne skal stå for, og det er notorisk besværligt," siger Jesper Berg.

"Det er langt bedre, hvis vi kan nudge nogen til at finde en partner, der er stærk, før de skal forbi Finansiel Stabilitet på Skt. Annæ Plads."

Se hele interviewet med Jesper Berg her:

(Lydkvaliteten er desværre forstyrret af et mobilsignal i starten af udsendelsen)

Årets Finansvirksomhed 2020 i kategorierne bank, forsikring og pension bliver kåret torsdag den 4. juni i et samarbejde mellem FinansWatch og EY. Vinderne vil blive offentliggjort her på FinansWatch.

Samtidig udgives rapporten Årets Finansvirksomhed. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight, men kan også købes separat. Læs mere om FW Insight her: https://insight.finanswatch.dk/

På grund af corona-situationen afholdes der i år ikke en fysisk konference og prisoverrækkelse. Men vi vender stærkt tilbage i 2021.

Læs nedenfor hvilke selskaber, der vandt priser sidste år.

Her er vinderne af årets Finansvirksomhed 2019

Se videointerview med PFA's topchef, Allan Polack, og med den professionelle bestyrelseskvinde Anne Louise Eberhardt i forbindelse med Årets Finansvirksomhed nedenfor:

Polack: Coronakrisen afslører kritikernes dobbeltmoral over for finanssektoren 

Tidligere Danske Bank-chef: Forståelse for bankers bevæggrunde gør det nemmere at være kunde

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs