
Selv om coronakrisen har ført til store nedskrivninger og faldende bankaktier, skal det ikke afholde FinansWatch fra igen i år at kåre de mest velkørende og de hurtigst voksende pengeinstitutter.
På grund af corona-situationen afholdes der i år ikke en fysisk konference og prisoverrækkelse. Vinderne vil i stedet blive offentliggjort på finanswatch.dk.
Kåringerne er baseret på udvalgte nøgletal, og der findes vindere inden for kategorierne bank, forsikring og pension.
Herunder er de nominerede banker i grupperne ”store og mellemstore banker”, ”mindre banker” og ”små banker”. Foruden hovedprisen som "Årets Bank" kåres der også vindere i underkategorien "Årets Bank - Vækst".
Årets bank
Den overordnede pris gives på baggrund af en sammenvejning af bankernes nøgletal for indtjening (egenkapitalforrentning), vækst i indtægter, soliditet samt effektivitet.
Bankerne opnår point både for den konkrete præstation i 2019 og tidligere år og for udviklingen i forhold til tidligere år.
De nominerede til prisen som årets bank er:
Store og mellemstore banker:
- Ringkjøbing Landbobank
- Sparekassen Vendsyssel
- Vestjysk Bank
Mindre banker:
- Danske Andelskassers Bank
- Hvidbjerg Bank
- Totalbanken
Små banker:
- Borbjerg Sparekasse
- Klim Sparekasse
- Sønderhå-Hørsted Sparekasse
Årets bank: Vækst
Prisen gives på baggrund af bankernes vækst i indtægter og udlån. Bankerne opnår point både for det seneste års vækst og for væksten over en længere årrække.
De nominerede er:
Store og mellemstore banker:
- Ringkjøbing Landbobank
- Spar Nord Bank
- Sparekassen Vendsyssel
Mindre banker:
- Basisbank
- Express Bank
- Frørup Andelskasse
Årets Finansvirksomhed 2020 i kategorierne bank, forsikring og pension bliver kåret torsdag den 4. juni i et samarbejde mellem FinansWatch og EY. Vinderne vil blive offentliggjort her på FinansWatch.
Samtidig udgives rapporten Årets Finansvirksomhed. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight, men kan også købes separat. Læs mere om FW Insight her: https://insight.finanswatch.dk/
På grund af corona-situationen afholdes der i år ikke en fysisk konference og prisoverrækkelse. Men vi vender stærkt tilbage i 2021.
Læs nedenfor hvilke selskaber, der vandt priser sidste år.
Her er vinderne af årets Finansvirksomhed 2019