FinansWatch

Banker stiller nu likviditet til rådighed for coronaramte selskaber

Den nuværende kriser skaber usikkerhed hos erhvervslivet, men nu begynder likviditeten dog at flyde fra bankerne, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Foto: Nikolaj Skydsgaard/Reuters/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har skabt stor usikkerhed hos erhvervslivet de seneste uger. Nu begynder likviditeten dog at flyde fra bankerne, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Statens hjælpepakker til erhvervslivet er kun lige begyndt at virke. Derfor har det indtil videre være bankerne, der skulle lægge redningsnet under de mange erhvervsdrivende, der har haft brug for hjælp.

Men få har gjort brug af den hjælp, lyder det.

"I mange virksomheder lader man simpelthen være med at betale nogen noget. Kaos hersker lige nu, fordi der er så stor usikkerhed om, hvor længe det trækker ud, og folk kan slet ikke overskue at tænke på kreditlinjer," siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i rådgivnings- og revisionskoncernen BDO til Jyllands-Posten Erhverv.

Mandag meddelte Finans Danmark, brancheorganisationen for finanssektoren, sammen med regeringen, at sektoren nu får hjælp med blandt andet garantiordninger.

Det betyder, at bankerne vil kunne formidle lån og likviditet til sunde selskaber og privatkunder.

Bankerne er nu begyndt at stille likviditet til rådighed for de første selskaber, meddeler blandt andet Danske Bank til Jyllands-Posten Erhverv.

Tiltagene sker blandt andet for at forhindre en dominoeffekt, hvor selskaber, der ellers ikke er direkte berørt af krisen, bliver ramt, når resten af erhvervslivet taber penge.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere