FinansWatch

Lokalbanks aktiekurs bragede i vejret efter opkøbssnak

Aktien i Lollands Bank steg kraftigt torsdag, efter bestyrelsesformand over for FinansWach åbnede op for at kigge på et potentielt købstilbud, hvis prisen vel og mærke er høj nok.

Foto: Steffen Moses

Torsdag var en god dag at være aktionær i Lollands Bank.

Kort efter middag begyndte aktiekursen nemlig at stige kraftigt. Den er blevet handlet helt op i kurs 422, viser data fra Infront. Aktien åbnede i kurs 372.

Ved børsluk blev aktienhandlet i kurs 410, hvilket var en stigning på knap 11 pct. sidens onsdagens lukkekurs.

Det skete, efter at bankens formand, Preben Pedersen, torsdag formiddag sagde til FinansWatch, at man ville være villig til at kigge på et købstilbud, hvis et sådant tilbud var højt nok.

Indtil videre har lokalbanken været afvisende overfor en eventuel fusion, men torsdag middag forklarede bestyrelsesformand Preben Pedersen til FinansWatch, at hvis buddet var godt nok, ville man være nødt til at overveje det.

"En præmie kan blive så stor, at det kan blive åbenlyst for alle, at vi skal forholde os til det. Vi har ikke nogen smertegrænser for en præmie. Det vil vi forholde os til, hvis situationen opstår. Det har vi pligt til," sagde formanden til FinansWatch.

I den senere tid har den noget større Sparekassen Sjælland-Fyn købt kraftigt op i lokalbanken, og mandag passerede man 15 pct. ejerskab i Lollands Bank.

I løbet af den seneste uge er aktiekursen steget med over 50 pct. i Lollands Bank.

(Opdateret med friske kursdata efter børsluk torsdag.)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere