FinansWatch

Minister afviser at sætte ind mod negative renter – kun de rigeste bliver ramt

Det er indtil videre kun formuende bankkunder, der er ramt af negative renter på opsparingen, og der er ingen udsigt til, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil lovgive på området, fortæller han til FinansWatch. Forbrugerøkonom finder det "meget uheldigt," hvis grænsen falder så meget, at almindelig opsparing bliver ramt.

Simon Kollerup

Stadig flere danskere oplever nu negative renter på deres indlån, og det er der ikke noget juridisk til hinder for, lød det for nyligt fra Finanstilsynet.

Og det bliver der heller ikke politisk lavet om på for nuværende, lyder det fra Erhvervsministeriet, hvor erhvervsminister Simon Kollerup (S) ikke umiddelbart vil stække bankernes indtjening på området.

"Det er kun kunder med forholdsvis mange penge i banken – typisk omkring 750.000 kr. – der betaler negative renter, og som dermed dækker de omkostninger, bankerne har, når de selv betaler negative renter. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre reglerne på området," lyder det i et mailsvar til FinansWatch.

Den mest udbredte grænse lige nu hedder 750.000 kr., som i øvrigt blev standard, efter at Jyske Bank og Sydbank sænkede deres første meldinger om en grænse på 7,5 mio. kr.

Men det ses også, at flere kryber under. Det vakte eksempelvis opsigt, da Merkur Andelskasse som det første pengeinstitut satte grænsen på 250.000 kr. Det er den hidtil laveste på almindelige bankkonti, men den er også blevet adopteret af jyderne i Frøs Sparekasse.

En række banker opererer med en grænse på 500.000 kr. – herunder den færøske SIFI-bank Banknordik og Grønlandsbanken med hovedsæde i Grønland.

I juli viste tal fra Nationalbanken, at den gennemsnitlige voksne dansker havde en opsparing på 201.000 kr.

Fåmælt minister

Erhvervsminister Simon Kollerup vil ikke overfor FinansWatch svare på, hvor grænsen går i forhold til, hvornår eventuel lovgivning kan komme på tale.

Debatten om det juridiske lovgrundlag har kørt, siden FinansWatch i en række artikler rettede fokus på, hvorvidt der har været lovhjemmel for at opkræve negative renter fra privatkunder. For det første har borgere i EU ret til en basal betalingskonto med rimelige gebyrer – i Danmark er det 180 kr. årligt.

Men dette forhindrer altså ikke bankerne i også at opkræve negative renter, lød det fra Finanstilsynet i en kortfattet meddelelse blottet for mellemregninger.

Til gengæld siger Finanstilsynet, at der muligvis kan være tale om et brud på aftaleretlige regler. Altså den kontrakt en bank og en bankkunde har indgået. Dette vil dog være op til Det Finansielle Ankenævn at afklare, skulle en sådan klage opstå.

Europæisk tilsyn gransker videre

Det er dog også værd at bemærke, at man i det finske finanstilsyn opfordrer til forsigtighed, hvis bankerne skal indføre negative renter til kunderne. Samtidigt er det europæiske finanstilsyn European Banking Authority, EBA, i gang med at undersøge, hvorvidt de negative renter på privatkunders bankkonti er retmæssige. Derfor mener seniorøkonom Morten Bruun Pedersen i Forbrugerrådet Tænk ikke, at Finanstilsynets svar er "klokkeklart."

"Gad vide, hvordan det danske finanstilsyn forholder sig, hvis EBA når frem til den modsatte konklusion," skriver han i en email til FinansWatch.

Videre fremhæver han, at selv den gængse dansker i perioder kan have store summer stående på kontoen. Eksempelvis hvis man sparer op til boligkøb, ældre placerer provenu fra hussalg eller man får udbetalt arbejdsskadeforsikring.

"Hvis bankerne på et tidspunkt sænker grænsen, så forbrugernes helt almindelig opsparing til uforudsete udgifter rammes, finder jeg det meget uheldigt," skriver Morten Bruun Pedersen.

Han fortsætter:

"Ministerens tøven med at lovgive skal måske ses i lyset af, at Finanstilsynets svar ikke er klokkeklart, og at EBA ikke har meldt ud endnu. Hertil kommer, at det kunne tyde på, at Nationalbanken vil hæve renterne. Om bankerne så vælger på den baggrund at fjerne negativ rente på privatkunder indskud, er dog usikkert."

SF vil have forbud – DF siger pas på

Støttepartiet SF har længe været fortaler for et forbud mod negative renter til privatkunder. Der er tale om et pengepolitisk værktøj, som skal sætte skub i udlånet. Men det negligeres, når bankerne blot sender udgiften over på kunderne, lyder det fra Theresa Berg Andersen, der er vikariende erhvervsordfører for Lisbeth Bech Poulsen.

Videre fortæller hun, at det er et område, der ligger højt på prioritetslisten, og som man venter, at Lisbeth Bech Poulsen vil tage fat i, når hun kommer tilbage på posten.

En tøven finder man også hos støttepartiet Radikale Venstre, hvor erhvervsordfører Katrine Robsøe ikke vil lovgive. Hun "følger udviklingen" og fremhæver derudover muligheden for en opsparing gennem aktiesparekontoen, som selvsagt er betydeligt mere risikofyldt end garanterede indskud på bankkontoen.

Hos Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby er der heller ikke umiddelbart ønsker om en nedre grænse eller fritholdelse fastsat ved lov.

Han fortæller dog, at hvis bankerne sænker grænsen mere og væsentligt, vil det få yderligere politisk bevågenhed og eventuelt afføde strammere regler.

Analyse: Finanstilsynets blåstempling af negative renter mangler vigtige mellemregninger

Finanstilsynet blåstempler negative renter og henviser utilfredse kunder til domstolene

Tilsyn gentager sin bekymring om bankernes fremtid – både stigende og faldende renter kan give problemer

Analyse: Finanstilsynets blåstempling af negative renter mangler vigtige mellemregninger

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere