FinansWatch

Amerikansk bankgigant skuffer med indtjeningen

Den amerikanske storbank lander under analytikernes forventninger.

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Goldman Sachs landede med sit regnskab for fjerde kvartal 2019 under analytikernes forventninger, når man ser på indtjeningen per aktie, der i kvartalet endte på 4,69 dollar.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News ventet en indtjening per aktie på 5,52 dollar, og mediet noterer, at indtjeningen per aktie er dykket med 22 pct. i forhold til samme kvartal året forinden, hvor den lød på 6,04 dollar.

Goldman Sachs havde i fjerde kvartal indtægter for 9,96 mia. dollar, hvilket var en stigning på 23 pct. fra det sammenlignelige kvartal 2018. Analytikerne havde ventet, at det amerikanske finanshus ville fremvise indtægter for 8,56 mia. dollar ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Fra finanshusets investeringsafdeling løb indtægterne op i 2,06 mia. dollar, hvilket var et fald på 5,9 pct. for samme kvartal sidste regnskabsår.

Af regnskabet fremgår det, at Goldman Sachs har haft kompensationsudgifter i kvartalet for 3,05 mia. dollar. Her havde analytikerne ventet 2,43 mia. dollar.

I regnskabet skriver storbanken, at indtjeningen per aktie for året var påvirket af udgifter til retssager og regulering, som beløb sig til i alt 1,24 mia. dollar.

I det amerikanske formarked sender investorerne aktien i Goldman Sachs ned med 0,4 pct. til 244,62 dollar.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere