FinansWatch

Swedbank mister BNY Mellon som partner efter hvidvasksag

Storbanken afslutter et eller langvarigt samarbejde om kontanthåndtering med Swedbank efter hvidvasksag i Baltikum.

Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikansk storbank BNY Mellon har afsluttet et langvarigt samarbejde med svenske Swedbank om håndtering af kontanter til tredjepart.

Det skriver den svenske avis Dagens Industri.

Ifølge det svenske finansmedie Direkt var den udløsende faktor til det ophørte samarbejde den udsendelse, som SVT sendte i februar sidste år. Ifølge tv-programmet Uppdrag Granskning viste interne dokumenter fra banken tilknytning til Danske Banks hvidvasksag i Estland.

Ifølge Uppdrag Granskning var der strømmet 42 mia. danske kr. gennem konti, der så mistænkelige ud.

Swedbank bekræfter, at man har afsluttet et samarbejde - men hævder, at det skydes forretningsstrategiske beslutninger, skriver finansmediet.

"Vi har efter aftale med en amerikansk bank besluttet at afslutte kontanthåndteringstjenester, der tilbydes et par erhvervskunder gennem vores kontor i New York. Vores samarbejde med vores tredjepartsudbyder af "cash management"-tjenester blev afsluttet i november," siger Swedbanks pressechef, Unni Jerndal, til Dagens Industri.

Hun siger, at bankens leverandør har lukket af for den type håndtering af kommercielle grunde.

BNY Mellon deler dog ikke Swedbanks opfattelse af, at banken er ophørt med at levere denne type service.

"Vi kommenterer ikke kundespecifikke spørgsmål offentligt, men med hensyn til vores bredere strategi er vi stadig forpligtet til at tilbyde en amerikansk "private label"-løsning til kontanthåndteringstjenester, der stadig har mange aktive kunder," siger en talsmand fra BNY Mellon til Dagens industri.

I oktober sidste år kom det frem, at det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, mente at have indsamlet beviser nok for, at Swedbank ikke havde sikret sig tilstrækkeligt mod hvidvask gennem bankens konti. Derfor undersøger tilsynet muligheden for en bødestraf til banken.

Swedbank stiger 1,7 pct. på børsen i Stockholm torsdag eftermiddag.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere