FinansWatch

Flere tyske banker indfører negative renter på alt indlån

Kunder i flere af Tysklands banker skal fremover betale negative renter for alt indestående på kontoen.

Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere af Tysklands banker har nu indført negative renter på alle de kontanter, kunderne har stående på kontoen. Det skriver Børsen Pro på baggrund af en række udenlandske artikler.

En af disse banker er Volksbank Raiffeisenbank Fürstenfeldbruck med et samlet indlån på godt 10 mia. kr., fremgår det. Her skal nye kunder betale 0,5 pct. i rente for en opsparingskonto uden binding.

"Ingen bank i verden kan permanent leve af kun at udbetale penge. Minusrenten på 0,5 pct. kommer ikke fra os, men er fastsat af ECB. Når vi får kundemidler ind, så er vi nødt til at parkere dem et sted... Og det er årsagen til at vi i øjeblikket har disse minusrenter," lyder det ifølge Børsen Pro på bankens hjemmeside.

Også Kressparkasse Stendal med ca. 8 mia. kr. i indlån har indført negative indlånsrenter for nye kunder, men ikke hvis man har andre forretninger i pengeinstituttet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere