FinansWatch

Commerzbank nedjusterer forventning efter ECB's rentesænkning

Der er kommet endnu større pres på indtjeningen i bankerne, efter den seneste rentesænkning fra ECB.

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte i september at lempe pengepolitikken ved blandt andet at sænke indskudsrenten, hvilket har lagt pres på indtjeningen hos bankerne.

Det mærkes hos den tyske storbank Commerzbank, der med henvisning til ECB's beslutning sænker sin forventning til årets resultat. Banken forventer ikke længere, at 2019 vil byde på "en anelse" højere indtjening end sidste år - den ventes nu at blive lavere end sidste år.

"Vi sætter bevidst vores langsigtede succes over kortsigtede mål for afkast. Ønsketænkning er ikke nyttigt i lyset af lave rentesatser, en økonomisk afmatning og geopolitisk usikkerhed," siger topchef Martin Zielke i en kommentar til regnskabet for tredje kvartal, der er præsenteret torsdag morgen.

I kvartalet løftede banken sin indtjening 2 pct. fra samme periode af sidste år til 2,18 mia. euro, hvad der svarer til 16,3 mia. kr. Resultatet før skat endte på 440 mio. euro, hvilket er 33,2 pct. mere end samme periode af 2018.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere