
Totalbanken har afsluttet en fuldtegnet emission med et bruttoprovenu på 35,5 mio. kr. Det oplyser banken torsdag i en meddelelse til fondsbørsen.
Der udstedes 466.666 nye aktier á nominelt 20 kr. til en kurs på 76,05 kr. per aktie. En del af disse er blevet købt af selskabet CFischer Holding, der er ejet af bankens næstformand, Christian Fischer.
Han har købt omkring en tredjedel af aktierne – 154.136 styks – til en samlet pris på omtrent 11,7 mio. kr., fremgår det af en anden meddelelse.
De udbudte aktier ventes optaget til handel onsdag den 18. september.
Kontroversiel storaktionær klar til at øge ejerandel i lokalbank
Jesper Bak-ledet selskab bliver storaktionær i lokalbank
Totalbanken udbyder nye aktier: Venter provenu på godt 35 mio. kr.