FinansWatch

Europæiske banker fortsætter op: Rentestigninger løfter trængt sektor

Der er grønne tal på fondsbørsen for de europæiske bankaktier, efter renterne på obligationer er steget.

Foto: Thomas Borberg

De europæiske bankaktier fortsætter tirsdag de positive takter fra mandag, hvor en større sektorrotation i markedet sendte investorerne på jagt efter nogle af de trængte sektorer - herunder bankerne - mens en defensiv sektor som sundhed omvendt blev ramt af et større salgspres.

Billedet er det samme tirsdag, hvor bankerne som sektor stiger 1,1 pct. i det store Euro Stoxx 600-indeks, hvor sektorerne sundhed og forsyning omvendt falder henholdsvis 1,5 og 1,0 pct. - og trækker det samlede indeks ned med 0,5 pct.

Blandt de europæiske storbanker stiger britiske Barclays tirsdag med 2,6 pct. og schweiziske UBS med 2 pct., og i København følger Jyske Bank trop med et plus på 1,4 pct.

Samtidig stiger Danske Bank 1,1 pct. efter mandagens store hop på 9,1 pct., da der også blev skrevet om, at bøden til banken i hvidvasksagen i Estland måske kan blive mindre, end dele af markedet frygter.

Efter at renterne i starten af sidste uge ramte et foreløbigt bundniveau på flere obligationsmarkeder i Europa, har de siden taget et hop opad. Og stigende renter er særdeles kærkomment for bankerne, som i øjeblikket - på grund af minusrenterne mange steder - taber penge på at holde indlån for kunderne.

Hos Alm. Brand Markets fremhæves dog to andre forhold som udløser for mandagens sektorrotation til fordel for de cykliske aktier, herunder skriverierne om, at Tyskland overvejer at stimulere landets økonomi ved at øge statsgælden og investere yderligere i infrastruktur og den grønne omstilling.

"Det ser ud til, at tysk stimuli samt forventninger til centralbanker den kommende tid (og nok også stabiliseret oliepris) var årsagerne. Disse er triggerne, men årsagen skal selvfølgelig også findes i, at vi har en historisk høj forskel i prissætningen mellem billige cykliske og dyre defensive aktier, hvor elastikken er trukket meget langt ud. Derfor skal der kun små tegn til at sætte en reaktion i gang," skriver Alm. Brand Markets i en kommentar.

Danske Bank i største hop i seks år: Øger markedsværdi med 7 milliarder

Britisk storbank bremser tilbagekøbsprogram for at kompensere kunder i skandalesag

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere