Erhvervsminister varsler strammere kurs over for bankchefer

Det øverste ledelseslag i skandaleramte banker som Capinordic Bank og Roskilde Bank er sluppet for let ved domstolene. Det mener erhvervsminister Simon Kollerup (S), skriver Information.
Ministeren varsler en hårdere kurs overfor ledelserne i banker, der går over grænsen, og har af samme årsag igangsat en arbejdsgruppe, der skal der skal finde frem til, hvordan man i højere grad kan holde finansielle virksomheders ledelser erstatnings- og strafferetligt ansvarlige. Arbejdsgruppen blev aftalt ved hvidvaskpakken i foråret, og ministeren vil nu sikre, at den "så hurtigt som muligt" når frem til en konklusion, skriver avisen.
"Vi har set, hvordan man på ledelsesgangene i de finansielle institutioner, der har stået bag de her sager, rent faktisk står tilbage med en millionbelønning for indsatsen. De burde i stedet stå tilbage med en hård straf for indsatsen," siger Simon Kollerup til Information.
Ulrik Nødgaard, adm. direktør i bankernes interesseorganisation FinansDanmark, mener ikke, at der er ikke tegn på, at lovgivningen bør ændres udfra de foreløbige domme afsagt mod bankledelserne med henvisning til, at der i Amagerbanken-sagen og i Capinordic Bank-sagen blev placeret et ledelsesansvar. Og at Roskilde Bank-sagen ikke er endeligt afgjort ved domstolene endnu, skriver Information.
"Som vi ser det, er der tegn på, at lovgivningen virker, som den skal. Hvis man har handlet ansvarspådragende, så er det også muligt at blive stillet til ansvar," siger direktøren til avisen.
Det har bankcheferne sagt om de negative renter
Medie: Danske Bank-chefer godkendte transaktioner hos skattely-rådgiver
Relaterede artikler:
Det har bankcheferne sagt om de negative renter
For abonnenter