FinansWatch

Storbank tjener mere end ventet men skuffer på nettorentemarginalen

En af USA's største banker, Bank of New York Mellon, tjente i årets andet kvartal mere, end analytikerne havde regnet med. Nettorentemaginalen falder dog.

Foto: Brendan Mcdermid / Reuters / Ritzau Scanpix

Bank of New York Mellon, der er en af de største banker i USA, har i andet kvartal tjent mere end ventet hos analytikerne.

Indtjeningen per aktie endte i andet kvartal på 1,01 dollar mod analytikernes estimat på 0,95 dollar ifølge Bloomberg News. I forhold til indtjeningen per aktie i samme kvartal sidste år var der tale om et marginalt fald fra 1,03 dollar per aktie.

En lille skuffelse var der i bankens nettorentemarginal, der i andet kvartal blev opgjort til 1,12 pct. mod ventet 1,16 pct. Også her var der en tilbagegang sammenlignet med den tilsvarende periode året før, hvor nettorentemarginalen endte på 1,26 pct.

Ved udgangen af kvartalet havde banken desuden øget den samlede værdi af aktiver under forvaltning med 2,1 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, samtidig med at de samlede aktiver, som Bank of New York Mellon administrerer, steg med 5,7 pct.

Trods fremgangen i aktiver under forvaltning og administration siger Charles W. Scharf, der er administrerende direktør hos Bank of New York Mellon, at resultaterne i andet kvartal har været negativt påvirket af rentekurven såvel som en lav markedsaktivitet.

ATP udpeger amerikansk depotbank til milliardbeholdning

New York-bank skuffer og synker til bunds

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere