FinansWatch

Handelsbankens danske butiks overskud falder efter vigende indtægter

Trods stigende aktivtet på boligområdet oplever Handelsbanken i Danmark et fald i overskuddet i andet kvartal.

Handelsbankens filial på Amager. Foto: Handelsbanken/PR

Svenske Handelsbankens danske afdeling måtte registrere et fald i sit overskud i andet kvartal, hvor indtægterne på de øvre regnskabslinjer blev presset tilbage.

Samlet hentede banken et overskud på 175 mio. kr. i Danmark i april, maj og juni mod et overskud på 210 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Det blev realiseret på baggrund af renteindtægter, der faldt til 291 mio. kr. fra 316 mio. kr. i andet kvartal 2018, mens gebyrindtægterne omvendt steg til 95 mio. kr. fra 82 mio. kr.

Det kan hænge sammen med den igangværende bølge af konverteringer af boliglån.

"På privatområdet oplever vi høj aktivitet på især boligområdet. Udlån til privatkunder steg med 3 pct., mens indlån øgede med 12 pct.," siger Lars Moesgaard, der er adm. direktør for Handelsbanken Danmark, i onsdag morgens regnskab.

"På erhvervsområdet har vi en god efterspørgsel, og vi har i seneste kvartal set en øget udlånsaktivitet. Erhvervsudlånet steg i andet kvartal med 4 pct. sammenlignet med første kvartal, fortsætter han.

Kursreguleringerne i banken faldt i andet kvartal til 16 mio. kr. fra 23 mio. kr. året før, mens nedskrivningerne ramte et rundt nul.

Til gengæld steg de samlede omkostninger en smule - ligesom det i øvrigt også var tilfældet i bankens samlede forretning. I den danske afdeling steg omkostningerne til 242 mio. kr. i andet kvartal fra 232 mio. kr. i den tilsvarende periode af sidste år.

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Handelsbanken iværksætter nedlukning af baltiske filialer

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere