FinansWatch

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Renteindtægterne skuffer hos svenske Handelsbanken, men til gengæld lander gebyrer og handelsindtægter over analytikernes forventninger. Banken trækker sig også fra endnu et internationalt marked.

Svenska Handelsbankens hovedsæde i Stockholm. Foto: Handelsbanken/PR

Svenske Handelsbanken skuffede med sine renteindtægter i andet kvartal, hvor stærke gebyrer og en solid handelsindtægt dog reddede de samlede indtægter op over konsensus.

Samtidig var omkostningerne dog lidt højere end ventet, hvilket betød en mindre skuffelse på bundlinjen.

Af regnskabet for andet kvartal fremgår det ligeledes, at Handelsbanken lukker sine aktiviteter i Polen på grund af svag lønsomhed.

I april, maj og juni var bankens renteindtægter 8064 mio. svenske kr., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Infront Data havde ventet 8203 mio. svenske kr. på den post.

Gebyrindtægterne steg omvendt til 2695 mio. svenske kr. fra 2551 mio. svenske kr., hvilket var højere end forventningen om 2618 mio. svenske kr.

Samtidig var handelsindtægterne en positiv overraskelse med et plus på 355 mio. svenske kr. mod ventet 259 mio. svenske kr., efter at den post i andet kvartal sidste år gav 290 mio. svenske kr.

De samlede indtægter blev i andet kvartal 11.284 mio. svenske kr. mod ventet 11.154 mio. svenske kr.

Samtidig var de samlede omkostninger dog også højere end ventet, da de udgjorde 5504 mio. svenske kr. i andet kvartal mod ventet 5348 mio. svenske kr.

Nedskrivningerne på udlån var også lidt større end ventet med 435 mio. svenske kr. mod ventet 375 mio. svenske kr.

Det betød et samlet nettooverskud på 4217 mio. svenske kr. mod ventet 4234 mio. svenske kr. blandt analytikerne.

Baltikum-exit i foråret

Tilbage i maj meldte Handelsbanken ud, at man var på vej ud af de baltiske lande, Estland, Litauen og Letland. Her afviste banken overfor FinansWatch, at det som for flere andre bankers vedkommende skulle relatere sig til hvidvasksager.

Det var i stedet af forretningsmæssige og teknologiske årsager, der ikke i dag var de samme, som da man etablerede sig for 10 år siden.

"Vores hjemmemarkeder havde et større behov for lokal tilstedeværelse. I dag er der ikke det samme behov fra vores kunder. De hurtige teknologiske fremskridt har resulteret i nye spillere på markedet, og nye muligheder betyder at vi i dag kan hjælpe mange af vores kunder direkte fra hjemmemarkedet," skrev Richard Johnson, øverste chef for de internationale markeder i Handelsbanken, dengang til FinansWatch.

 

Efter Baltikum-exit: Handelsbanken afviser pure hvidvask

Danske Banks omdømme rammer nu også tilliden til banken i Sverige

Om 18 måneder er nordisk betalingsplatform klar: 64 danske banker kan blive del af det

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere