FinansWatch

Britisk finanstilsyn uddelte bøder for 2,6 mia. kr. i første halvår

Første halvår af 2019 bød på bøder for godt 2,6 mia. kr. fra det britiske finanstilsyn. Det er mere end fem gange så højt som det samlede bødebeløb fra helåret 2018.

Hovedkvarteret for det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority, FCA. Foto: PR/FCA

Det britiske finanstilsyn FCA har haft travlt med at uddele bøder. Man har i løbet af årets første seks måneder uddelt bøder for 319,2 mio. pund, svarende til ca. 2,6 mia. kr., skriver avisen The Guardian.

Det er mere end fem gange så meget, som der samlet blev stanget ud i 2018, hvor bødesummen lå på 60,5 mio. pund.

Det er blandt andet en bøde til Standard Chartered på 102 mio. pund, der trækker op. Denne kom i forbindelse med brudte sanktioner mod Iran og anti-hvidvaskfejl. Bøden blev givet i april.

Derudover har også Bank of Scotland set en bøde på 45,5 mio. pund komme deres vej. Det skete i forbindelse med en større svindelsag i en filial.

Fængslede ansatte og bedragede kunder – nu er den endelige bøde faldet i svindelsag

Tusindvis af finansvirksomheder fejler i vigtig rapportering trods bøderegn

Britisk bank får bøde for at holde på afdøde kunders penge

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere