FinansWatch

SEB leverer bedre end ventet efter øgede udlån

Regnskabet for andet kvartal fra svenske SEB viser fremgang i både indtægter og bundlinje. (Opdateret)

Foto: Chris Helgren / Reuters / Ritzau Scanpix

Den svenske storbank SEB har øget sine udlån i årets andet kvartal, og det har givet et resultatmæssigt godt andet kvartal, hvor der har været flere indtægter og en større indtjening end ventet.

I forhold til de samlede indtægter endte de i andet kvartal på 12,2 mia. svenske kr., hvor der ifølge nyhedsbureauet Direkt var ventet lidt lavere 11,7 mia. svenske kr. Resultatet var 2 pct. højere end samme kvartal sidste år.

På driften havde SEB i andet kvartal et driftsoverskud på 6,1 mia. svenske kr. mod analytikernes forventning om et overskud på 5,6 mia. svenske kr., skriver Direkt. Driftsoverskuddet skrumpede 1 pct. sammenlignet med andet kvartal af 2018.

"SEB's forskelligartede forretningsmodel fortsatte med at vise sig gunstig. Både forretnings- og privatkunder var aktive, og vores udlånsvolumen voksede," siger adm. direktør Johan Torgeby i en kommentar til regnskabet.

"Driftsindtjeningen på 6,1 mia. svenske kr. blev øget med 4 pct. sammenlignet med første kvartal af i år. Vi har den finansielle styrke, der er nødvendig for at støtte vores kunder i at bevæge sig fremad," lyder det ydermere fra topchefen.

Også bundlinjen viste sig bedre end ventet, da SEB tjente 4,9 mia. svenske kr., mens konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg News var et nettooverskud på 4,6 mia. svenske kr.

(Artiklen er opdateret med ny overskrift og flere oplysninger i brødtekst)

Svensk storbank øger bundlinjen markant 

Mere fra FinansWatch

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

I en stribe artikler har FinansWatch sat spot på det faktum, at landets pensionister og pensionselskaber på vidt forskellig vis håndterer en situation, hvor markedsrenteprodukterne er hårdt udfordrede og vil levere markant lavere udbetalinger end tidligere. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs