
Første halvdel af 2019 har været opløftende for investorerne med positive afkast i alle kategorier af investeringsfonde. Det skriver Finans Danmark, der er finanssektorens brancheorganisation, i en pressemeddelelse.
De første seks måneder af året har dog også været præget af stor usikkerhed, og det er derfor oplagt at overveje en større risikospredning i sine investeringer.
"Det er altid rart at se et plus på bundlinjen for sine investeringer, men første halvår 2019 har også vist, at der er stor usikkerhed i markederne," lyder det fra Birgitte Søgaard Holm, direktør i Investering Danmark, som er brancheforeningen for investeringsfonde og kapitalforvaltning.
"De omskiftelige markedsforhold kan være en god anledning til at overveje, om man skal sprede sine investeringer yderligere, både geografisk og hvad angår investeringskategori," siger hun i en meddelelse fra Finans Danmark, som Investering Danmark er en del af.
Det er blandt andet handelskonflikten mellem USA og Kina, som har været med til at skabe usikkerhed på de finansielle markeder i 2019.
Da året begyndte, var der generel optimisme omkring en snarlig løsning, men i maj skabte et sammenbrud i forhandlingerne fornyet uro. Siden har nye toner fra verdens centralbanker dog været med til at stabilisere markedet.
Passivt pensionsprodukt slog igen aktive forvaltere
Private investorer købte stort ind af investeringsfonde i årets første måneder
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.