FinansWatch

Ny Swedbank-formand klar til oprydning: Vi vil komme igennem anklager

Hvidvaskanklagerne mod Swedbank er "smertefulde" og har gjort banken "sårbar". Sådan lyder det onsdag fra bankens nyvalgte bestyrelsesformand, Göran Persson, ifølge Bloomberg News.

Foto: Ritzau Scanpiz/Reuters

Fra talerstolen i Stockholm til selskabets kapitalmarkedsdag understreger han, at han vil rydde op i banken. Han mener dog ikke, at hvidvask kan stoppes en gang for alle, da det er en uafbrudt kamp mod "destruktive kræfter".

"Vi vil komme igennem det," lyder det fra den tidligere svenske statsminister.

På kapitalmarkedsdagen er et forslag om at få den svenske selskabsstyrelse, Bolagsverket, til at udpege en undersøger af hvidvaskanklagerne blevet nedstemt.

Swedbank undersøges for hvidvask, efter at SVT i februar kunne afsløre, at banken skal have været brugt til at gennemføre overførsler for 135 mia. euro fra såkaldte "højrisiko udenlandske kunder".

Flere store institutionelle investorer stemte imod at udpege en undersøger, herunder AMF. Pensionskassen åbnede dog ifølge Bloomberg News op for at støtte et tilsvarende tiltag på et senere tidspunkt, hvis den føler, at Swedbank ikke udviser stor nok gennemsigtighed.

Swedbank har iværksat en intern undersøgelse af hvidvaskanklagerne mod banken, men nogle investorer mener ikke, at det er nok. Banken undersøges også af myndighederne i Sverige, Estland og USA.

Bankens midlertidige topchef, Anders Karlsson, oplyste tidligere onsdag, at resultaterne fra den svenske og estiske undersøgelse ventes inden udgangen af 2019.

Anders Karlsson overtog rollen som administrerende direktør, efter at danske Birgitte Bonnesen i marts blev fyret. Inden da var han finansdirektør i banken.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere