FinansWatch

Swedbank rydder op i Estland - skifter topdirektører ud

Den estistiske del af Swedbank får nu en stor udskiftning i toppen som følge af, at den har været sat i forbindelse med hvidvask i stor skala.

Den svenske storbank Swedbank, der også er kommet i søgelyset i forbindelse med hvidvask i Estland, har mandag aften valgt at skifte ledelsen i banken i Estland ud.

Det fremgår af en meddelelse fra banken.

Den hidtidige administrerende direktør, Robert Kitt, og finansdirektøren, Vaiko Tammerväli, i Estland forlader deres poster, og i stedet indsættes Olavi Lepp som midlertidig administrerende direktør, mens Anna Kõuts bliver midlertidig CFO i Estland.

"Dagens beslutning er en konsekvens af de pågående interne undersøgelser. Swedbanks engagement i det estiske marked er uforandret," udtaler Charlotte Elsnitz, chef for Baltic Banking i Swedbank, i meldingen. Estland er et af Swedbanks fire såkaldte hjemmemarkeder.

Olavi Lepp har indtil nu været risikochef for Swedbank i Estland, mens Anna Kõuts har været head of treasury.

Swedbank er blevet trukket ind i skandalen omkring Danske Banks hvidvasksag i Estland, da en stor del af transaktionerne også er gået gennem Swedbank. Det er den svenske stats-tv, som over flere gange har afsløret det.

I den mellemliggende periode har Swedbank i marts fyret sin daværende topchef, danske Birgitte Bonnesen, ligesom formanden for bestyrelsen, Lars Idermark, i april trak sig fra sin post.

SVT's afsløringer har peget på, at banken skal have været brugt til at gennemføre overførsler for 135 mia. euro, eller mere end 1400 mia. svenske kr., fra såkaldt "højrisiko udenlandske kunder".

En del af pengene skal være ført mellem Swedbank og Danske Banks estiske filial, der har været centrum for en omfattende sag om hvidvask.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere