FinansWatch

Finansiel Stabilitet stævner yderligere fire tidligere ledere i Capinordic Bank

I alt syv tidligere ledelsesmedlemmer kan nu komme til at stå økonomisk ansvarlig for Capinordics konkurs. De fire nye stævnede er tidligere bestyrelsesmedlemmer (opdateret).

Foto: Ritzau Scanpix/Torben Stroyer

(opdateret med yderligere oplysninger samt kommentar fra Finansiel Stabilitets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen)

I januar blev tre tidligere ledelsesmedlemmer af Capinordic Bank pålagt af Højesteret at betale i alt cirka 89 mio. kr. for bankens tab på ni udlånsengagementer.

Nu har Finansiel Stabilitet valgt at stævne yderligere fire lederlsesmedlemmer i banken.

"Vi mener i princippet, at de fire er lige så ansvarlige som dem, der er dømt. De dømte er gjort erstatningspligtige i varierende omfang, og det samme regner vi med, vil være tilfældet her," siger Henrik Bjerre-Nielsen, direktør for Finansiel Stabilitet til Ritzau Finans.

Ifølge Ritzau Finans er der tale om fire bestyrelsesmedlemmer i den krakkede bank.

Stævningen kommer efter, at Finansiel Stabilitet på baggrund af Højesterets dom bad advokatfirmaet Kromann Reumert om at undersøge, om der er grundlag for at gøre erstatningskrav gældende mod personerne.

"Advokatfirmaet har vurderet, at der er grundlag for at rejse krav om erstatning for de udlånsengagementer, hvor Højesteret har fastslået, at de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer var erstatningspligtige, i det omfang at de procestilvarslede personer har deltaget i bestyrelsens beslutninger," skriver Finansiel Stabilitet i meddelelsen.

I sin korte levetid nåede Capinordic at være hovedsponsor på et cykelhold samt på en stor multiarena i København, som blev kaldt Capinordic Arena.

Banken trak sig dog ud af de store projekter i 2009, da den måtte præsentere et underskud på over 400 millioner kroner i starten af 2009. Lidt under et år senere måtte banken lade sig lukke og overtage af Finansiel Stabilitet efter et år med milliardunderskud.

Bankernes bedemand genbruger omstridt model i sag mod tidligere andelskassechefer

Tidligere ledelse i krakbank skal betale 89 mio. kr. i erstatning 

Mere fra FinansWatch

Klarna tavs om stor spareplan

Hverken i Danmark, Norge eller på hovedkontoret i Sverige er der svar at hente om, hvordan Klarnas spareplan vil ramme fintech-selskabets afdelinger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs