FinansWatch

ECB's hjælpende hånd til bankerne bliver mindre

Ifølge Nykredit bliver Den Europæiske Central lånefacilitet til bankerne lidt mindre fordelagtig

Foto: /ritzau/AP/Michael Probst

Den Europæiske Centralbank, ECB, har torsdag løftet sløret for en del af detaljerne omkring den tredje runde af de såkaldte TLTRO-lån (Targeted Long-Term Refinancing Operation, red.), der giver de kommercielle banker adgang til lån til en favorabel rente.

Ved centralbankens pengepolitiske møde i Litauen torsdag blev det besluttet, at renten ved de enkelte operationer fastsættes på et niveau, som er ti basispoint højere end den gennemsnitlige rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer i den respektive TLTRO's løbetid, fremgår det af en meddelelse.

Det nye program, som starter i september 2019 og slutter i marts 2021 med en toårig løbetid, bliver ikke lige så fordelagtige som de to forrige to runder, vurderer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

"De bliver en anelse mindre fordelagtige end de foregående programmer – og som tidligere udmeldt også med kortere løbetid – men der vil stadig være tale om adgang til meget billig likviditet for banksystemet," siger Frederik Engholm og fortsætter:

"De nye programmer vil have en variabel rente, der afhænger af ECB's løbende renteniveau, hvor de tidligere havde fast rente. Men i praksis er det tæt på at være en teoretisk diskussion, da der næppe er udsigt til mere end marginale forhøjelser over de næste år, skriver han i en kommentar," siger Frederik Engholm.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs