FinansWatch

Toplobbyist: Andre brancher er misundelige på finanssektorens vilkår på Christiansborg

NÅR FINANSSEKTOREN LOBBYER: I et interview med FinansWatch fortæller Mads Rørvig, toplobbyist for Finans Danmark, om finanslobbyens udfordringer efter Folketingsvalget og forklarer, hvordan interesseorganisationen konkret arbejder med at sætte sig igennem på Christiansborg.

Mads Rørvig

Som underdirektør med ansvar for Finans Danmarks Public Affairs-afdeling er det blandt andet Mads Rørvigs arbejde at sørge for, at finanssektorens lobbyforening opnår indflydelse og er i dialog med politikerne på Christiansborg.

Og det har været opad bakke for finanssektoren, der har lidt et gevaldigt knæk i sit omdømme som følge af blandt andet hvidvask-sagerne, og som under den netop overståede valgkamp har måtte lægge ryg til et hav af forslag med det formål at enten øge reguleringen eller beskatningen af den finansielle sektor.

Men lobbyforeningen ryster ikke i bukserne over udsigten til en ny centrum-venstre regering – heller ikke selv om sektoren imagemæssigt er i knæ.

"Det er klart, at hvidvasksagerne har forandret en lille smule. Men det har i det store og hele ikke ændret den gode dialog, både med myndigheder, politikere og embedsværk," fortæller Mads Rørvig i et interview med FinansWatch, hvor han også løfter sløret for, hvordan lobbyforeningen konkret arbejder sammen med partierne på Slotsholmen.

"Nirvana for enhver erhvervsorganisation"

Mads Rørvig kender ikke kun det politiske spil fra erhvervssiden, men har også erfaring som folketingsmedlem for Venstre, hvor han i en kortvarig periode i 2009 var stedfortræder og siden fast medlem fra 2010-2015, inden han kom til Finans Danmark.

I interviewet er det også tydeligt, at Mads Rørvig på bedste politiker-maner er god til at veje sine ord og på den ene side ikke tale situationen for sektoren længere ned end nødvendigt, samtidig med at han pointerer, at man i branchen er pinefuld bevidst om, at man har et arbejde foran sig på imagesiden.

Ifølge Rørvig er sektoren dog stærkt hjulpet af den finansielle forligskreds på Christiansborg, der har afgørende betydning for både lobbyforeningens arbejde og sikrer stabilitet på sektorens vegne.

”Nirvana for enhver erhvervsorganisation er stabile, forudsigelige – og selvfølgelige gunstige rammevilkår. Som følge af den finansielle forligskreds har vi stabile og forudsigelige rammevilkår, og det er vi rigtig glade for. Det tror jeg også er noget, andre brancher misunder,” siger han med henvisning til, at andre brancher som eksempelvis medicinalindustrien og landbrugssektoren, der også er yderst reguleret, ikke har en fast forligskreds.

Den finansielle forligskreds bestod op til folketingsvalget af samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet, og her skal partierne være enige før et lovforslag kan vedtages. I landbrugssektoren, der ikke har nogen forligskreds, står det dagen efter et regeringsskifte i princippet et nyt flertal frit for at regulere branchen på en måde, så grundvilkårene fuldstændig forandres.

Mads Rørvigs anerkender dog, at det har betydning, hvem der har regeringsmagten, men at forligskredsen sikrer, at lovgivningen på området ikke fuldstændig ændres, så snart regeringen skifter farve. Derfor tvivler han også på, at der kommer alt for markante lovændringer med et nyt flertal, til trods for at finanssektoren har været prügelknabe i valgkampen:

"Det må vi jo vente og se. Der er kommet mange forslag. Der er også lavet rigtig mange forslag i løbet af det sidste år, hvidvaskpakker med mere. Selvfølgelig vil der være forskellige prioriteter, alt efter hvilken regeringen der har magten, men omfanget af reguleringen af sektoren tror jeg ikke kommer til at stilne af – uanset hvilken farve, en regering måtte have."

Partier har samme mål

Mads Rørvig peger på, at der selvfølgelig er ”alle mulige mellemregninger”, men at næsten alle partier i Folketinget har samme mål:

”Det er de færreste, der vil afskaffe den finansielle sektor. Så på den måde er målet det samme for alle; nemlig en sund og velfungerende finanssektor. Og det gør det nemmere,” siger han.

Og tager man de langsigtede briller på, har Finans Danmark samme succeskriterier som næsten alle politikere i Folketinget, mener Mads Rørvig: Et stabilt marked for den finansielle sektor i Danmark og en sund sektor, der er så robust, at skulle krisen ramme på et tidspunkt igen, kan sektoren selv absorbere tabet og ikke lade skatteyderne stå med regningen.

Nogen peger på, at bankerne får det svært med en centrum-venstre-regering. Er der ikke en forskel på måden, I som sektorens lobbyforening skal fremføre jeres argumenter på over for politikere i henholdsvis rød og blå blok?

"Vores argumenter er jo de samme, men jeg tror, der er forskel på, hvordan politikerne vægter dem. Der er jo forskel på, hvad politikerne spørger os om, og hvad de gerne vil have indspil til og tryktestet hos os. Hvis du kigger på erhvervsministerens prioriteringer det sidste år, mener jeg ikke rigtig, der er nogen, der for eksempel har monopol på samfundsansvarsordenen."

Nu tog Rasmus Jarlov jo eksempelvis skarp afstand til det loft på udbyttebetalinger, som S og SF for nylig har foreslået...

"Så er du nede i, hvilke værktøjer du vil bruge. Det er klart, der er forskellige politiske prioriteringer af, hvordan man vil regulere os, men det havner lidt tilbage i den finansielle forligskreds," siger han og tilføjer:

"For sektorens skyld og for stabilitetens skyld sætter du dig ned, når valgkampen er overstået, og så bliver du enig i forligskredsen. Fordi prioriteten om at have stabile rammevilkår er højere i finanssektoren og andre centrale brancher."

Inviterede politikerne på besøg

Som interesseorganisation besidder Finans Danmark tre funktioner i arbejdet på Christiansborg. Ifølge Mads Rørvig anvender samtlige partier Finans Danmark til – med lobbyistens ord – at ”kvalitetssikre” et givent udspil eller initiativ.

Ifølge Rørvig ser Finans Danmark her bort fra egne politiske holdninger og agerer så at sige regnemaskine for partierne. Denne funktion er emnebåret og er ifølge Mads Rørvig noget, især de mindre partier gør brug af.

Derudover spiller Finans Danmark som interesseorganisation en rolle i lovmaskinen, hvor man ved formelle høringsprocesser byder ind og tryktester lovforslag, inden de fremsættes for Folketinget.

Til sidst er der den mere uofficielle del.

”Når man bevæger sig hen i den politiske verden, har vi selvfølgelig også holdninger til, hvordan det skal se ud. Det handler ikke så meget om faktatjek, men mere om politiske spørgsmål, hvor vi har en god dialog," siger Mads Rørvig og uddyber, at Finans Danmark jævnligt er i dialog med alle partier i Folketinget – også med dem uden for den finansielle forligskreds.

Overbeviste politikere

Som eksempel på en konkret sag, der med lobbyarbejde fik et for Finans Danmark positivt udfald, peger Mads Rørvig på implementeringen af betalingsdirektivet PSD2 i Danmark.

Her var politikerne og embedsværkets udgangspunkt en forbrugerbeskyttende model, hvor kunderne ikke, trods samtykke, havde mulighed for at give bankerne adgang til sine transaktionsdata, som eksempelvis kan anvendes til at udvikle nye apps.

Men Finans Danmark inviterede politikerne på besøg, og ved at folde de tekniske muligheder ud lykkedes det at få en fornuftig løsning.

"Vi forklarede dem, at man kan lave fede produkter og apps, som kunderne også efterspørger. Desuden kunne vi se, at vores konkurrenter i Silicon Valley ikke havde nogen begrænsninger," siger han og pointerer, at Finans Danmarks model også indebar at bevare forbrugerbeskyttelsen, samt at kunderne giver samtykke til data.

Finans Danmark viste blandt andet politikerne eksempler på apps, der fungerede i andre lande – for eksempel apps, som i sig selv også gavner forbrugersikkerhed.

"Jeg kan godt forstå, at politikerne per refleks havde den holdning til at starte med, da forbrugerbeskyttelse jo som udgangspunkt er en rigtig god ting. Men der lykkedes vi med en god dialog med alle partier i Folketinget at komme igennem med vores forslag. Jeg tror, alle partier valgte at stemme for vores løsning," siger han.

Har arbejdet på bagkant

En af bivirkningerne ved Danske Bank- og Nordeas hvidvasksager samt sagerne om svindel med udbytteskat har som nævnt været, at finanssektoren som helhed har fået et knæk i omdømmet, der ikke har været så udfordret siden finanskrisen.

Iagttager man Danske Bank- og Nordeas hvidvask-sager, kom der i perioder nye informationer i medierne fra uge til uge. Konkurrencereglerne betyder, at Finans Danmark ikke må være bekendt med oplysninger om de enkelte medlemsvirksomheder, og derfor har lobbyforeningen ikke været vidende om disse informationer før resten af offentligheden.

Dermed har Finans Danmark ikke haft mulighed for at tage dialogen med sine interessenter hos embedsværket og på Christiansborg på forkant.

Har det gjort arbejdsbetingelserne for jeres lobbyarbejde vanskeligere, at man har været nødsaget til konstant at agere på bagkant?

"Selvfølgelig vil du altid gerne have al information så hurtigt som muligt. Men jeg synes ikke, det er noget, der har skadet os eller vores måde at agere på specielt meget. Det konkurrenceretlige aspekt sætter nogle begrænsninger, men heldigvis for det," siger Mads Rørvig.

Undskyldning har virket

Selvom sektoren har fået tæv i medierne, er den stil, Finans Danmarks formand, Nykredit-direktør Michael Rasmussen, lagde for dagen ved interesseorganisationens årsmøde, blevet taget godt imod blandt politikerne.

Her lagde Michael Rasmussen sig fladt ned. Han sagde undskyld på sektorens vegne og opfordrede samtidig medlemmerne til at gå hjem og kigge sin forretning efter i sømmene.

"Den stil har dannet grobund for en rigtig god dialog om de initiativer, der er blevet taget fra politisk side," siger Mads Rørvig.

En undersøgelse foretaget af analysehuset Epsi Danmark slog sidste efterår fast, at tilliden til banksektoren blandt danskerne er den laveste i fem år. Ligeledes har der været spekuleret i, om det flossede omdømme også har medført faldende tillid blandt investorerne.

"Det er klart, der har været et arbejde i udlandet. Vi mener, vi er på rette vej for at skulle genetablere vores gode renommé. Men det er en kamp, hvor vi ikke kan tale os ud af problemerne, men aktivt vise, at der er blevet flyttet nogle ting," siger Mads Rørvig og peger som eksempel på det såkaldte hvidvask-taskforce, som brancheorganisationen nedsatte i slutningen af 2018 med professor Linda Nielsen i spidsen.

Det byder fremtiden på

En stor del af den finansielle lovgivning spirer i EU og er direktiv-baseret. Derfor er det også vigtigt, at Finans Danmark er repræsenteret i Bruxelles og er særlig opmærksom på de sager, hvor Danmark afviger fra resten af EU.

Eksempelvis har det såkaldte Basel-kompleks ad flere omgange udfordret det danske realkreditsystem, hvor det blandt andet har været lobbyisternes opgave at forklare EU om de særlige forhold om det danske system, så reglerne ikke rammer realkreditten i Danmark uforholdsmæssigt hårdt.

"Noget af det, der lurer i horisonten, er Basel-komplekset, der skal igennem EU. Der er vi allesammen i samme båd, og det er en situation, vi har været i før. Men her skal vi steppe up international set," siger Mads Rørvig.

I alt har lobbyforeningen tre fuldtidsansatte og en stagiere ansat i afdelingen i Bruxelles. Derfor handler det om at identificere de mest væsentlige problemstillinger set med danske briller, da man sammenlignet med andre lande ikke råder over lige så mange ressourcer.

"Hvis alle bankforeninger er enige, kan det godt være, at vi ikke kaster så mange årsværk efter det, for så skal Frankrig og Tyskland nok løbe med bolden. Men sidder vi alene med Holland og Sverige og kan se, at vi bliver ramt hårdere end andre lande, skruer vi op," forklarer han.

Og det er netop tilfældet med Basel-kravene.

"Her er vi fuldstændig enig med forligskredsen og regeringen om hvilken udfordring, vi står over for her, og derfor vil vi forsøge at få sat Danmarks fingeraftryk på komplekset," siger han.

Særskat på bankerne er ikke et tabt slag endnu - lobbyisterne har mere krudt i bøssen

Efter skarpe trusler i valgkampen: Finanslobby skal charmere nye magthavere fra svært udgangspunkt

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs