Det var den socialdemokratiske partiformand, der i sidste uge selv luftede en idé, der nu får en hård medfart fra flere sider.

Ifølge Mette Frederiksen skal bankerne i partiets økonomiske plan bidrage med yderligere 1,5 mia. kr. i skat som et ekstra samfundsbidrag, og for at det ikke skal gå ud over kunderne, skal bankerne droppe alt for store udbytter til aktionærerne.

Det fortalte hun under en debat i Aalborg hos TV2's valgprogram Højlunds forsamlingshus. På spørgsmålet om, hvorvidt man kan lovgive om bankernes udbytter, svarede Mette Frederiksen:

"Ja, det mener jeg sådan set godt, at man kan. Jeg synes da, at det er rimeligt at bede bankerne tænke lidt mere på samfundet. Det er da ikke lige frem det, der har præget Danske Bank i den seneste tid. Så det er et konkret forslag."

I dag har bankerne overordnet frit slag i forhold til at betale udbytte, og de seneste tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udbyttebetalinger i årets første fire måneder udgjorde 9,2 mia. kr., hvilket er 2,3 mia. kr. mindre end året før og det laveste samlede udbytte siden 2015. Samlet svarede udbyttebetalingerne til 43 pct. af bankernes overskud efter skat, hvilket er nogenlunde det samme som året før, og det var især de store banker, der udbetalte en stor andel af deres overskud i udbytte.

Minder om planøkonomi

Socialdemokratiet står ikke alene med idéen om at begrænse bankernes udbyttebetalinger. Sidste efterår lancerede SF en pakke med forslag under overskriften "SF vil gå reform-amok i finanssektoren", og her var et forslagene at indføre "en soleklar grænse" for, hvor meget bankerne må udbetale i udbytte.

Spørger man den nuværende erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), mener han, at Socialdemokratiet med udmeldingen "går meget langt" og også for langt.

"Jeg og regeringen går stadig ind for markedsøkonomi. Det gælder også for bankerne, og vi skal ikke til at regulere, hvad private virksomheder giver i udbytte," siger Rasmus Jarlov og henviser til, at branchen i forvejen skal leve op til kapitalkrav, der er med til at regulere, hvor meget bankerne kan betale til aktionærerne.

"Jeg håber også meget, at der stadig vil være et markedsøkonomisk flertal efter næste valg, og at vi ikke overgår til planøkonomi, hvilket det her begynder at lugte meget af. Der må være en grænse," lyder det fra Rasmus Jarlov.

Hos det Radikale Venstre, som står til at skulle lægge afgørende mandater til en Socialdemokratisk regering, falder et loft over bankernes udbyttebetalinger ikke i god jord.  

"Det er ikke noget, som er groet i vores baghave, og det lyder som noget, der er svært at gøre i praksis. Jeg ved af gode grunde ikke, hvad de har forestillet sig, men det er ikke noget, vi er positive over for," siger finansordfører Martin Lidegaard til FinansWatch og nævner, at Socialdemokratiet ikke har diskuteret forslaget med de Radikale.

Vil ikke afvise nogen metoder

Det har ikke været muligt for FinansWatch at komme igennem til Mette Frederiksen selv, men Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, bekræfter, at en regulering af bankernes udbyttebetalinger kan komme på tale – men det er ikke det, som partiet går efter i første omgang.

Den tidligere skatteminister fortæller, at hvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten, vil man tage en "åben dialog" med finanssektoren om de 1,5 mia. kr., som der er lagt op til, at bankerne skal betale ekstra, og som skal gå til Socialdemokratiets planer for en tilbagetrækningsreform.

"Vi vil gå meget nøgternt til den opgave og kigge med et bredt perspektiv på den beskatning, der er i forvejen. Det handler selvfølgelig om, at vi gerne vil have sektoren til at bidrage med mere, men det skal gøres på en måde, der er så hensigtsmæssig som mulig," siger Benny Engelbrecht og nævner, at partiet eksempelvis ikke ønsker at hæve sektorens lønsumsafgift.

Partiet har tidligere nævnt muligheden for "en særlig skat på meget store overskud som følge af overdreven spekulation" eller "en balanceskat, der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning," fremgår det om finansieringen i partiets tilbagetrækningsplan.

Men et loft på banksektorens udbyttebetalinger kan også være en del af løsningen, omend det ikke er førstevalg.

"Vi har ikke afvist nogen former for modeller, men vi vil indgå en dialog med sektoren, og hvis sektoren samarbejder med os om at finde en måde til at øge samfundsbidraget, uden at det er nødvendigt at gøre det (regulere udbyttebetalingen, red.), så er der ikke nogen grund til at gøre det. Så det afhænger meget af, hvordan det kommer til at gå," siger Benny Engelbrecht.

Klar med til at bruge hammeren

Benny Engelbrecht vil ikke gå ind i, hvordan et eventuelt udbytteloft skal indrettes, og heller ikke om sidste års udbyttebetalinger fra bankerne var for store set med socialdemokratiske briller.

"Men der er i hvert fald noget at give af, uden at man skal skrue på gebyrerne hos kunderne," siger han.

Finansordføreren gætter selv på, at regulering af udbytter ikke er bankernes foretrukne løsning og erkender, at det vil være et betydeligt indgreb hos private virksomheder:

"Det vil være at bruge en stor hammer, og det er klart, at det vil være en fordel ikke at skulle gøre det. Men man skal aldrig afvise at bruge en stor hammer, hvis sømmene ikke makker ret," siger han og tilføjer:

"Men det er klart, at i den her sammenhæng vil det være at foretrække at bruge en skruetrækker og finjustere skruerne hist og her."

Risikerer negativ spiral

Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, fortæller til FinansWatch, at foreningen som udgangspunkt ikke ønsker at blande sig i valgkampen, men at han umiddelbart er skeptisk i forhold til at indføre regulering af udbytter i banksektoren.

"Det vil være skadeligt for aktiemarkedet, og det kan ende i en negativ spiral, hvor investorer ikke vil tegne aktier i de danske banker."

Heller ikke Lars Krull, bankforsker ved Aalborg Universitet, har den store fidus til forslaget.

"Det har ikke gang på jord," siger han til FinansWatch og påpeger, at ifølge hans vurdering ikke vil virke efter hensigten:

"Enhver omkostning, der rammer en virksomhed, skal nedpløjes hos kunderne. Derfor nytter det ikke noget at lovgive," siger Lars Krull og påpeger, hvis politikerne vil detailregulere på området, får de også "detailansvar," og det har de grundlæggende ikke nogen interesse i.

"Så det skal man holde sig fra."

Bankernes lobbyforening Finans Danmark forekommer heller ikke at være lune på idéen fra Socialdemokratiet, der altså har opbakning fra SF.

I en skriftlig kommentar lyder det fra organisationen, at "i den nyeste EU-regulering af kreditinstitutter har myndighederne opstillet grænser for, hvornår det er forsvarligt for bankerne at udlodde udbytte. I øvrigt er den finansielle sektor i forvejen en af de brancher, som bidrager mest til den danske statskasse. Alene i 2017 bidrog den med 13 mia. i skatter og afgifter."

Svensk storbank: Socialdemokraternes særskatter rammer danske bankaktier

Regning for regeringens tilbagetiltrækningsplan bekymrer bankchef