FinansWatch

Ansatte i tysk storbank fandt mistænkelig hvidvask-aktivitet hos Trump og svigersøn

Hvidvaskspecialister i Deutsche Bank anbefalede i 2016 og 2017, at transaktioner fra Donald Trump og præsidentens svigersøn skulle indrapporteres til føderal vagthund. Anmodningerne blev afvist, skriver New York Times.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Leah Millis

Tilbage i 2016 og 2017 mente hvidvaskspecialister i Deutsche Bank, at transaktioner fra enheder kontrolleret af Donald Trump og svigersønnen Jared Kushner skulle videregives til føderale myndigheder med ansvar for finanskriminalitet.

Det skriver New York Times på baggrund af en række anonyme kilder. Avisen skriver samtidig, at myndighederne dog aldrig fik besked på grund af modstand fra bankens ledelse.

Transaktionerne fik alarmklokkerne til at ringe i bankens systemer, der er indrettet til at reagere på ulovlig aktivitet, oplyser fem personer, som har været eller er ansat i Deutsche Banks amerikanske afdeling.

Men overførslerne blev aldrig indrapporteret, hvilket ifølge kilderne skyldes, at man fra ledelsens side generelt tog let på hvidvaskindberetninger, men også fordi man ville holde på lukrative kunder.

"Man præsenterer dem for alt, og man giver dem en anbefaling, men der sker ikke noget," lyder det fra Tammy McFadden, som tidligere arbejdede med hvidvaskbekæmpelse i banken.

Hun oplyser til avisen, at hun stoppede i Deutsche Bank sidste år på grund af bankens metoder, og at hun siden har indsendt en klage til myndighederne som følge af bankens hvidvaskpraksis.

Både Deutsche Bank, der har været involveret i en række sager om hvidvask, og talspersoner for Trump-organisationen afviser oplysningerne i New York Times.

Bølge af ransagninger rammer velhavere og finansielle virksomheder i Tyskland

Ny svindelsag rammer Danske Bank – denne gang i Danmark

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere