FinansWatch

Branchekendere: Danske Bank-sigtelser er "helt usædvanlige"

Det vækker overraskelse, at der er ti tidligere ansatte i Danske Bank, herunder forhænværende topchef Thomas Borgen, som er blevet sigtet for medvirkning til hvidvask.

Foto: Jan Bjarke Mindegaard/Watct Medier.

Set i international sammenhæng er det et "helt usædvanlige" skridt, at ti tidligere ansatte i Danske Bank, herunder den forhenværende topchef Thomas Borgen, er blevet sigtet af bagmandspolitiet i Danmark i forbindelse med bankens store hvidvasksag.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Det er på ingen måde normalt. Specielt når der er tale om en person, som indtil for nylig var administrerede direktør for hele banken. Det er meget sjældent at se sigtelser af bankansatte ikke mindst folk i seniorstillinger. Det er en meget vigtig udvikling. Der skal nok være folk her i Storbritannien, som mener, at en tilsvarende aktion burde have været gennemført her i forhold til nogle af vores banker," fortæller Graham Barrow, der er antihvidvaskkonsulent, til Børsen.

Han bakkes op af Jakob Dedenroth Bernhoft fra Revisorjura, som også mener, at det er "usædvanligt", at politiet har valgt at sige enkeltpersoner.

"Normalt vil man stille virksomheden til ansvar, hvis den begår noget ulovligt. Men her har man valgt også at gå efter at stille enkeltpersoner til ansvar, og det er meget usædvanligt i sager af denne karakter," siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Ifølge Børsen har Thomas Borgens advokat ikke ønsket at kommentere sagen. Det samme er tilfældet for Danske Bank.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs