FinansWatch

Danske banker sender langt flere hvidvaskadvarsler end norske kolleger

De danske banker sender fire gange så mange advarsler om mulig hvidvask til myndighederne end de norske banker. Det kalder professor for påfaldende på grund af de mange ligheder.

Foto: Colourbox

En bankkunde, der køber ejendomme til langt over vurderingen, eller selskaber, der hyppigt skifter adresse, er tegn, der kan give mistanke om hvidvask – og så skal bankerne advare myndighederne.

Det gør de danske banker fire gange hyppigere end de norske banker, og det er ifølge professor i økonomi ved Norges Handelskole Tina Søreide meget påfaldende.

Norske banksansatte indberettet i 2018 6884 advarsler til norske Økokrim, hvilket er nordmændenes svar på bagmandspolitiet. Til sammenligning sendte danske banker sidste år 26.403 advarsler til myndighederne.

Det skriver Dagens Næringsliv.

Professor Tina Søreide mener ikke, der er grund til at tro, at danske banker er udsat for flere mistænkelige transaktioner end de norske.

"Det er en påfaldende forskel mellem de norske og de danske rapporteringstal, særligt i lyset af, at risikoen for hvidvask antageligt er ganske ens, men vi ved ikke, om de danske banker overrapporterer eller de norske banker underrapporterer," siger hun til Dagens Næringsliv.

Tina Søreide mener, at sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial har været en øjenåbner for de danske banker og betoner, at lighederne mellem Danmark og Norge er så store, at det også burde gøre graden af alvor tydeligere for nordmændene.

Chefen for norske Økokrims enhed for finansielle efterretninger, Sven Arild Damslora, påpeger, at der er en stigning i de norske bankers rapporteringer om mistænkelige transaktioner, men at han fortsat tror, at der er tilfælde, der ikke rapporteres.

Finanstilsynet vurderede russiske hvidvaskhenvendelser som værende "overdrevne"

Kommissær kritiserer EU-myndighed i undersøgelse af dansk og estisk finanstilsyn

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere