FinansWatch

Sverige: Riksbanken udskyder renteforhøjelse - svensk krone svækkes

Riksbanken fastholder sin ledende rente.

Foto: Riksbanken

Den svenske centralbank, Riksbanken, fastholdt i forbindelse med torsdagens rentemøde i banken sin ledende rente.

Til gengæld blev rentebanen sænket en spids, så den første forhøjelse af styringsrenten nu ventes helt i slutningen af 2019 eller i starten af 2020.

Det er særligt en svagere inflation end ventet, der får Riksbanken til at være mindre optimistisk, og i forbindelse med rentemødet har banken også sænket sin prognose for den svenske inflation i de kommende år.

Efter meddelelsen svækkes den svenske krone til 0,7018 danske kr. per svensk fra 0,7110 danske kr. inden meddelelsen. Det svarer til en svækkelse på 1,3 pct.

"Kronen svækkes, fordi Riksbanken nedjusterer forventningen til udviklingen i styringsrenten. Riksbanken vurderer, at styringsrenten vil forblive lav i længere tid end ventet tilbage på rentemødet i februar."

"Riksbanken forventer dog, at renten vil blive hævet omkring årsskiftet. Samtidig ventes renteforhøjelserne at komme i et langsommere tempo," skriver Kim Blindbæk, der er makroanalytiker hos Sydbank, i en kommentar til rentemødet.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs