FinansWatch

Morgan Stanley-aktien stiger efter bedre end ventet regnskab

Storbanken slog i seneste regnskab analytikernes forventninger, og det bliver der kvitteret for på aktiemarkedet.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew

Investorerne ser ud til at tage godt imod Morgan Stanleys regnskab, der er offentliggjort onsdag ved middagstid. Aktien stiger således 2,3 pct. i det amerikanske formarked.

Den amerikanske storbank kom ud af første kvartal med en ordinær indtjening per aktie på 1,33 dollar. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en ordinær indtjening per aktie på 1,17 dollar.

Der var særligt indtægterne fra handlen med såkaldte FICC-papirer, som udgøres af obligationer, valuta og råvarer, der ramte over analytikernes skive.

Den indbragte således 1,71 mia. dollar, svarende til 11,3 mia. kr., hvor analytikerne havde ventet et resultat på 1,59 mia. dollar.

Nettoindtægterne i kvartalet landede på 10,29 mia. dollar. Her havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet nettoindtægter for 9,91 mia. dollar.

Morgan Stanley betegner selv resultaterne i kvartalet som "solide", trods den langsomme start på året efter at markederne var "turbulente" i fjerde kvartal af 2018, skriver Bloomberg News.

Storbanken er således "velpositioneret" til at kunne investere i sin forretning, selv om "risikoen mod det globale miljø stadig eksisterer", siger administrerende direktør James Gorman.

Kapitalfond hyrer storbanker til at hjælpe med mulig børsnotering 

Pensionskasser holder 18 banker på observationsliste 

Mere fra FinansWatch

Klarna tavs om stor spareplan

Hverken i Danmark, Norge eller på hovedkontoret i Sverige er der svar at hente om, hvordan Klarnas spareplan vil ramme fintech-selskabets afdelinger.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs