FinansWatch

Sparekasse rækker hånd ud til lokale foreninger med ny platform

Middelfart Sparekasse vil i samarbejde med et crowdfunding-selskab udrulle platform, der skal hjælpe det lokale foreningsliv med at samle penge ind.

Foto: PR

Middelfart Sparekasse rækker en hjælpende hånd ud til det lokale foreningsliv med en ny platform indenfor såkaldt crowdfunding, MS Crowdfunding.

Det sker i samarbejde med crowdlending-virksomheden Lendino.

"I sparekassen har vi en tradition for at være mere end et pengeinstitut for det lokale foreningsliv," lyder det indledningsvist i en pressemeddelelse fra sparekassens chef for marketing og forretningsudvikling, Kristian Gren.

Ny type platform

Han henviser til, at man ofte sponsorerer samt stiller blandt andet "knowhow" og arbejdskraft til rådighed for foreningslivet.

"Det er alt sammen initiativer, der er med til at gøre en forskel for foreningslivet. Men vi må også sige, at vi ikke er i stand til at give fuld finansiering til de mange ansøgninger, vi får hvert år," siger han i meddelsen.

Nu bliver det altså også en platform til indsamling af penge.

"Vores mål er at være katalysator for udvikling af det lokale foreningsliv og sikre, at det sker i samskabelse med kunder og lokalsamfundet," uddyber Kristian Gren.

Crowdfunding er et begreb, der dækker over, at mange mennesker går sammen og støtter et projekt. Med crowdlending er forretningsmodellen næsten det samme, omend det er lån og ikke donationer, der gives.

Snarlig lancering

Fra Lendinos side har man tidligere arbejdet på en crowdfunding-platform med Coop og har i forvejen en portal til erhvervslån.

"Det har været interessant at samarbejde med Middelfart Sparekasse, da vi nu har udbygget vores system til bedre at kunne håndtere kunder i finanssektoren," siger administrerende direktør i Lendino, Esben Bistrup Halvorsen, i pressemeddelelsen.

Målet er at lancere platformen "i løbet af april," fremgår det.

Sparekasse når nye højder på toplinjen

Middelfart Sparekasse får flere tilsynspåbud: "Næste gang Finanstilsynet kommer på besøg, er jeg sikker på, det ser bedre ud"

Efter tilsynsafgørelse: Sparekasse-direktør afviser aggressiv markedsføring

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere