FinansWatch

Salg til kapitalfond skærer stor luns af Nets' overskud

Nets' overskud faldt markant i 2018, hvor den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman blev ny ejer.

Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Nets måtte se overskuddet falde markant i 2018, hvor selskabet blev solgt til den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman og afnoteret fra børsen i København.

Nets, der blandt andet står bag Dankortet og NemID, kommer ud af 2018 med et overskud på 308 millioner kroner. 

Det er omkring en fjerdedel af resultatet i 2017. Faldet skyldes primært, at der har været udgifter til salget og den efterfølgende afnotering fra fondsbørsen.

Det oplyser Nets i sit årsregnskab, der er offentliggjort mandag. 

Nets fremhæver i regnskabet, at det med to handler i 2018 har taget et vigtigt skridt til at få en større rolle på det europæiske marked for betalinger. 

I juni gik Nets sammen med Concardis, der er i Tyskland, Østrig og Sverige. 

Samme måned blev opkøbet af det polske selskab Dotpay/eCard annonceret. De to køb faldt helt på plads i starten af januar. 

Nets har med sin nye ejer i spidsen sat som ambition at blive en ledende spiller i Europa.

Mere fra FinansWatch

Fagboss indkalder til krisemøde for at ”afklare forhold” om privatliv

Hovedbestyrelsen i 3F er lørdag blevet indkaldt til et krisemøde af formand Per Christensen, efter at B.T. fredag aften kunne fortælle, at fagbossen har levet et dobbeltliv. Per Christensen, der har tunge bestyrelsesposter i finanssektoren, skal blandt andet forklare, om han har brugt ressourcer fra forbundet på at dække over sit dobbeltliv.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs