FinansWatch

HSBC øgede overskud 16 pct. men skød under analytikernes mål

Trods øget overskud kunne HSBC ikke leve op til analytikernes forventninger i fjerde kvartal.

Foto: PR

Den internationale storbank HSBC øgede overskuddet knap 16 pct. i 2018, understøttet af vækst i forretningsgrundlaget på bankens kernemarkeder i Asien og Storbritannien. Men en afmatning i fjerde kvartal betyder, at storbanken ikke kunne leve op til analytikernes forventninger.

HSBC fik et overskud før skat på 19,9 mia. dollar i 2018 sammenlignet med 17,2 mia. dollar året før.

Analytikerne havde ventet et resultat før skat på 22 mia. dollar, ifølge en undersøgelse blandt 17 analytikere foretaget af analysehuset Refinitiv.

HSBC betaler et udbytte på 0,51 dollar per aktie, hvilket er i tråd med analytikernes forventninger.

Den økonomiske afmatning i Kina er en trussel for bankens strategi om at bruge flere ressourcer i Asien, hvor finanshuset henter over tre fjerdedele af det samlede overskud. Alligevel vil udbytteniveauet vil blive fastholdt.

"På trods af mere udfordrende markedsforhold ved årets udgang og svagere globale økonomiske udsigter fastholder vi de mål, vi annoncerede i juni," siger HSBC's topchef, John Flint, i forbindelse med regnskabet ifølge Reuters.

Mere fra FinansWatch

Fagboss indkalder til krisemøde for at ”afklare forhold” om privatliv

Hovedbestyrelsen i 3F er lørdag blevet indkaldt til et krisemøde af formand Per Christensen, efter at B.T. fredag aften kunne fortælle, at fagbossen har levet et dobbeltliv. Per Christensen, der har tunge bestyrelsesposter i finanssektoren, skal blandt andet forklare, om han har brugt ressourcer fra forbundet på at dække over sit dobbeltliv.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs