Rente på 760 procent er lovlig
Østre Landsret har i en ny kendelse omstødt en dom fra Retten i Roskilde. Det betyder, at et lån, som lånevirksomheden Turbolån gav i 2016 med en årlig omkostning (ÅOP) på 759,79 pct., er lovligt. Det skriver TV2.dk.
Retten i Roskilde havde ellers først vurderet det til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. I Danmark er der i modsætning til lande som Storbritannien og Finland ikke noget loft for, hvor høj ÅOP må være. Men det bør der være, mener Forbrugerrådet Tænk, baseret på gode erfaringer fra Storbritannien.
"Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt, eller også forsvandt de," siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen til TV2.
Han mener, at et loft over ÅOP tvinger lånefirmaerne til at kreditvurdere bedre. Forbrugerrådet Tænk foreslår et loft på 25 pct. plus diskontoen, der i øjeblikket ligger på nul pct.
Kviklånsfirma får kritik for manglende hvidvaskpolitik
Finansieringsfirmaer frygter at blive ramt af politisk indgreb mod kviklån
Relaterede artikler:
Kviklånsfirma får kritik for manglende hvidvaskpolitik
For abonnenter