FinansWatch

Skotlands største bank overrasker positivt men ser skyer i horisonten

Royal Bank of Scotland kom bedre ud af fjerde kvartal end forventet.

Foto: PR

Royal Bank of Scotland, der er den største bank i Skotland, har haft et bedre end ventet fjerde kvartal sammenlignet med analytikernes forventninger.

De samlede indtægter endte i fjerde kvartal på 3,06 mia. pund, hvor analytikerne ifølge estimater indsamlet af banken selv havde regnet med 3,03 mia. pund. Det skriver Bloomberg News.

Også indtjeningen endte bedre end ventet, da banken i fjerde kvartal havde et driftsoverskud på 572 mio. pund før skat. Hos analytikerne var der ventet 371 mio. pund før skat.

Alt er imidlertid ikke lutter lagkage for Royal Bank of Scotland, som i regnskabet for fjerde kvartal - og derved hele 2018 - lufter enkelte bekymringer for det nye år.

Blandt andet skriver banken, at den kan lide tab på grund af fortsat politiske usikkerhed og geopolitisk spænding. Det medvirker til en forventning om øgede nedskrivninger i 2019, fremgår det af regnskabet.

På børsen i London ser investorerne ud til at være skeptiske i forhold til regnskabet og de fremadrettede udsigter for Royal Bank of Scotland, da de sender aktien ned med 0,9 pct.

 

Skotlands største bank søger om tysk banklicens før brexit 

Milliardudlodninger på vej? — Britiske banker afventer stressrapport onsdag 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs