Brexit-forberedelser koster milliarder for amerikansk storbank
Det har været dyrt for Bank of America at forberede sig på brexit, skriver Børsen Pro på baggrund af en artikel fra Financial Times.
Banken skal have brugt 400 mio. amerikanske dollars, knap 2,7 mia. kr., på forskellige aktiviter i forbindelse med briternes forventede afsked til EU. Det være sig eksempelvis at flytte medarbejdere.
"Gang det med antallet af finansielle institutioner, der gør det samme, og så løber det op," har bankens næstformand Anne Finucane ifølge mediet sagt sagt til arrangementet European Financial Forum i Dublin.