FinansWatch

Banker står til milliardhonorar efter pharmaopkøb

En række banker står til at indkassere stort beløb i en af de mest indbringende rådgivningsopgaver nogensinde på Wall Street.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew

Medicinalselskaberne Bristol-Myers Squibb og Celgene kommer til at betale omkring 1 mia. dollar i vederlag for at gennemføre deres 90 mia. dollar store sammenlægning, herunder mere end 300 mio. dollar til finansielle rådgivere, i en af de mest indbringende rådgivningsopgaver, der nogensinde er tilfaldet Wall Street.

Det skriver Financial Times.

Rådgivningshonoraret deles mellem en håndfuld investeringsbanker, blandt andet Morgan Stanley, JPMorgan Chase og Citigroup, og ligeledes mellem advokater, revisorer og rådgivere, som var med i aftalen om at forene de to medicinalselskaber.

Ifølge data fra Dealogic og Refinitiv vil de omkring 304 mio. dollar, der bliver udbetalt til fem investeringsbanker, gøre aftalen til en af de mest lukrative rådgivningsopgaver i forbindelse med et opkøb nogensinde.

Celgene har estimeret sine omkostninger i forbindelse med salget til 225 mio. dollar, mens Bristol-Myers Squibbs har opgjort sine udgifter til 200 mio. dollar før finansieringsomkostninger.

Det store opkøb blev muliggjort af et af de største brofinansieringslån nogensinde på 33,5 mia. dollar, ledt af Morgan Stanley og MUFG Bank. Bristol-Myers Squibb har anslået omkostningerne til lånet til at ligge på 547 mio. dollar.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs