Salling Bank udsteder gæld forud for indfasning af NEP

Banken udsteder seniorgæld for 12,5 mio. kr.
Foto: Salling Bank PR
Foto: Salling Bank PR
AF RITZAU FINANS

Salling Bank udsteder en seniorgæld for 12,5 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af den kommende indfasning af kapitaltillæg på baggrund af risikovægtede eksponeringer - de såkaldte NEP-krav.

Indfasningen af NEP-tillægget påbegyndes fra 1. januar 2019 og skal være fuldt opfyldt per 1. januar 2023.

Salling Bank oplyste i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal 2018, at Finanstilsynet senest havde fastsat det foreløbige NEP-tillæg - på basis af de riskovægtede eksponeringer ultimo 2016 - til 4,9 pct.

"I takt med den løbende indfasning forventer banken at afdække NEP-kravet med optagelse af NEP-kapital," meddelte banken dengang.

Det er en sådan optagelse, banken torsdag informerer om på 12,5 mio. kr., som har en løbetid på fire år, men hvor banken dog har mulighed for at indfri lånet efter tre år.

Renten de første tre år er fastsat til 2,9 pct., hvorefter følger en variabel halvårlig kuponrente baseret på en interbankrente med et tillæg.

/ritzau/FINANS

Salling Bank sender hele banken på kursus i digital omstilling

Lokalbanker frygter væksttab med stigende kapitalkrav: "Det vil have en skæv virkning"  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også